5 tips: Sådan styrker du din hjerne

Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjærs 5 tips til at styrke din hjerne

#1 Sæt dig et konkret mål

Find dine hjernens sorte huller, f.eks. "jeg vil blive bedre til at huske navne", "jeg vil lære et nyt fremmedsprog", eller "jeg vil blive bedre til at skabe noget selv". Dit mål skal være tydeligt, og del det gerne med andre, så du har andre til at holde dig fast på det. Måske kan det motivere dig ekstra, når du ved, at hjernetræning kan modvirke demens, og folk, der har en stærk hjerne, typisk er til stede i nuet. Samtidig må du være opmærksom undervejs i træningsforløbet. For at sikre, at du er koncentreret, er der nogle enkle regler, der gælder, såsom: Lær, når du er oplagt, lad op, læg en læsestrategi, før du læser (hvis læsning er på dit hjerneprogram), og husk at holde pauser mindst én gang i timen. Og undgå multitasking – det er gift for opmærksomheden.

#2 Husk med billeder

Hvad var det nu, jeg skulle hente i kopirummet …? Kniber det med korttidshukommelsen, kan du f.eks. træne ved at arbejde med ordliste eller talrækker. Se på listen, indtil du føler, at du kan den udenad. Så lægger du listen væk og skriver ordlisten ned på et stykke på papir. Når du er færdig, må du gå tilbage til listen og tjekke, om du nu også huskede det hele. Vi kan ikke holde mere end syv ting i korttidshukommelsen ad gangen, men træner du lidt, kan du komme op på ti. Eller hvis du er rigtigt skarp – 14. En anden måde at træne hukommelsen på er ved at sætte billeder på det, du skal huske. De fleste mennesker er nemlig visuelle, så det gælder sikkert også for dig, dvs. det er nemmere at huske i billeder end at tænke abstrakt. Du kan også opstille spørgsmål og besvare dem, hvilket er en anden god måde til at få bearbejdet et emne, så man bedre husker det. De fleste mennesker har lettest ved at huske ting, der er uventede, relevante eller forbundet med følelser.

LÆS OGSÅ: Mirakelkost til din hjerne

#3 Analysér, analysér, analysér

Hvis du vil styrke din analytiske sans, kan du holde øje med opgaver eller situationer, som ikke umiddelbart kan besvares eller forstås, men som du øver dig i at analysere. Det kunne f.eks. være: "Hvad ville jeg gøre, hvis jeg holdt på en mørk parkeringsplads, og bilen ikke kunne starte?" Eller: "... hvis jeg fik tømt min bankkonto?" Bare kig i avisen, hvis du mangler idéer. Gør du det ofte, vil du blive meget hurtig til at kunne analysere alt, fra hvordan du bedst griber jobsamtalen an, til hvor du gør det bedste huskøb. Og nå frem til løsninger, som andre ikke når frem til.

#4 Sig, hvad du mener - og begrund det

”Maleriet er poetisk, synes jeg, fordi … ” Et af hjernens hofnumre er dens evne til at vurdere. Det er en evne, som vi bruger, når vi skal forsvare et fagligt standpunkt, eller når vi skal finde en løsning på et problem. Uden den ville demokratiet, børneopdragelse og skønhedskonkurrencer f.eks. have ringe kår. Fantasi kan være godt at bruge, når man vurderer, da den hjælper os med at vurdere standpunkter og idéer fra en skæv vinkel, så vi ikke bliver så fastlåste. En måde at træne din vurderingsevne og fantasien på er at tænke abstrakt i stedet for konkret ved at oversætte forskellige ordsprog. Det skal jo f.eks. ikke forstås bogstaveligt, at man hellere vil have en fugl i hånden end ti på taget, men at man hellere vil være tæt knyttet til en person end at have ti mindre nære venskaber. For at vurdere godt må du også være kritisk. Prøv f.eks. at tage en person, hvis standpunkter du ikke er enig i, og argumentér ud fra hans værdier. Og gå så tilbage til det, du selv tænker. Er noget forandret?

#5 Vær en lille skaber

Når hjernecellerne er i max-omdrejninger, kan du skabe. Uden evnen til at skabe var der ikke noget, der hed internet, kontaktlinser eller energidrikke. For at skabe skal du tænke kreativt og ud af boksen – som f.eks. kunstnere og forskere gør det. Træn din skaberevne med en associationsleg, hvor du er sammen med en eller flere personer. Her siger I på skift et ord eller en sætning, og så skal den anden lave en fortsættelse af, hvad den forrige person sagde. Her bygger man videre på det, som personen lige sagde, men ud fra de tanker, som det har skabt hos en selv. Sagde din ven f.eks.: ”Jeg elsker jordbær”, kunne du så følge op med: ”Ja, de smager bedst om sommeren og minder mig om min barndom.” Du kan også skrive en novelle. Og husk: Når vi arbejder på det skabende niveau, er det meget subjektivt, hvad der er rigtigt og forkert.

Om eksperten:

Troels Wesenberg Kjær er både hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bogen ”Hjernestarter – sådan træner du din hjerne” (bogen er udgivet fra Fadl's Forlag), som denne artikel bygger på.