Sundhed

Mæslinger rammer landet: Det skal du holde øje med hos dit barn

af Anne Romanelli 8. september 2016
Det første tilfælde af mæslinger i 2016 har ramt landet. Her kan du se, hvilke sygdomstegn du skal være opmærksom på, hvis du vil tjekke, om dit barn er smittet med mæslinger.

En skolepige fra Storkøbenhavn har netop fået konstateret mæslinger, efter at hun er kommet hjem fra en familieferie i Thailand.

Mæslinger er en meget smitsom virusinfektion, som typisk varer 1 uge og forsvinder af sig selv, men den kan i værste tilfælde føre til lungebetændelse og meningitis og være livstruende.

Statens Serum Institut opfordrer derfor til, at man i øjeblikket er særligt opmærksom på tegn på mæslinger hos børn.

Tegn på mæslinger 

De første tegn på mæslinger er ifølge sygebørn.dk kraftig forkølelse, høj feber, røde øjne og lyskyhed. Herefter starter udslættet, som kendetegnes ved små røde pletter, som typisk starter ved ørene og siden breder sig til hele kroppen og bliver større.

Har dit barn disse tegn, bør du kontakte din læge. Hvis barnet virker sløvt eller har svært ved at trække vejret, skal du søge læge med det samme.

Eksperter i oprør: Flere undlader at vaccinere deres børn

Pigen, som fik konstateret mæslinger, blev hurtigt indlagt i isolation, men nåede forinden at være i kontakt med mange i skole, fritidsklub m.m. Hun er nu udskrevet og i bedring. 

Vaccination mod mæslinger

I Danmark tilbydes alle vaccination mod mæslinger som en del af børnevaccinationsprogrammet, den såkaldte MFR-vaccine. Det foregår ad to omgange, og nogle har derfor ikke fået vaccinen pga. alder – nogle af andre årsager.

Mæslingeudbrud: Det gør du, hvis dit barn (endnu) ikke er vaccineret

Den smittede pige havde fået den første af vaccinerne, men manglede den efterfølgende.

Statens Serum Institut oplyser, at den bedste beskyttelse mod mæslinger opnås efter to MFR-vaccinationer. De fleste af dem, som ikke danner antistoffer efter første vaccination vil gøre dette efter anden vaccination.

- Hvis man ikke er blevet vaccineret til de anbefalede tidspunkter i børnevaccinationsprogrammet ved 15 måneder og 4 år, og ikke har haft sygdommen, bør man lade sig vaccinere, råder Statens Serum Institut.

Så mange danskere vil gøre MFR-vaccinen lovpligtig

MFR-vaccinen er gratis, hvis man er under 18 år. 

Tæm dit barns raserianfald - 12 tips:

Det er måske lettere sagt end gjort, men opdragelseseksperter er ret enige om dette punkt. - Bevar roen under dit barns raseriudbrud, ellers indleder du bare en magtkamp, og tingene eskalerer. Og børn har ofte også bare raserianfald for at få opmærksomhed, hvilket de jo så opnår, siger den anerkendte børnepsykolog Dr. Hoecker. - Når du taler roligt, viser du, at du ikke lader dig påvirke af barnets raseri – og du er samtidig et godt eksempel for dit barn.
- Når dit barn ‘flipper ud’, er det bogstaveligt talt ude af sig selv. Hans følelser har taget over, og den del af hjernen, der træffer fornuftige valg, er sat ud af spil. Derfor hjælper det ikke noget at tale ham til fornuft. Faktisk vil alt, du gør, bare forværre situationen. Vent, til barnet er faldet ned, før du begynder at tale med ham, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. Og husk til gengæld at rose dit barn, når det opfører sig pænt!
- Nogle gange har et barn bare brug for at få sin vrede ud. Så lad ham!, siger opdragelseseksperten Linda Pearson. - Jeg tror meget på denne løsning, da børnene får deres følelser udtrykt, hvorefter de selv lærer at falde til ro og vinde selvkontrollen igen. Og det sker typisk inden for en overskuelig tidsramme.
- Dette gælder børn under to år, siger børnepsykologen Dr. Hoecker. - Børn i denne alder har normalt et ordforråd på under 50 ord og kan ikke sætte mere end to af dem sammen ad gangen. Prøv at lære dit barn nogle fingertegn for f.eks. sult, tørst, træthed osv., eller bed det pege på, hvad det har behov for. Så kan i måske kommunikere bedre og derved komme et raseriudbrud i forkøbet.
- Børn kan typisk ikke holde deres opmærksomhed rettet mod noget i særligt lang tid af gangen, så de er typisk også ret lette af aflede. Få dit barn til at glemme, at det er rasende, ved at invitere dem med til en anden aktivitet. Og det hjælper altid, hvis du lyder meget entusiastisk: ’Prøv lige at se, hvor fjollet den bamse ser ud! Lad os lige hilse på ham sammen!’, siger børnepsykolog Ray Levi. At holde dit barn beskæftiget med aktiviteter på f.eks. indkøbsture – ved måske at hjælpe mor med at skubbe vognen – kan også forhindre mange sammenbrud.
- Dette er måske det sidste, du har lyst til, når dit barn raser ud, men det kan virkelig hjælpe med at berolige ham, siger børnepsykolog Ray Levi. - Jeg taler om et stort, fast knus, ikke et sødt lille kram. Og sig ikke noget, når du gør det. Knus får børn til at føle sig sikre og lader dem vide, at du holder af dem, selvom I ikke lige er enige.
- At være træt eller sulten er nogle er de største grunde til raseriudbrud, siger børnepsykolog Ray Levi. - Forældre kommer ofte til mig og undrer sig over, at deres børn har daglige sammenbrud, og det viser sig, at de ofte sker på samme tidspunkt af dagen: Før frokost eller sovetid eller tidligt på aftenen. Og det er ikke tilfældigt! Tænk på, hvor gnavne vi voksne selv bliver, når vi er sultne eller trætte.
- Nogle situationer er bare en stor prøvelse for dit barn – som f.eks. at sidde stille på en restaurant. Erkend, når du beder dit barn om ret så meget for dets alder, og hav en belønning klar: ’Mor vil godt bede dig om at sidde pænt og spise din mad. Jeg tror virkelig på, at du kan klare det! Og hvis du gør, så må du se tegnefilm, når vi kommer hjem’, siger opdragelsesekspert Dr. Pearson. Men luft belønningen i forvejen og ikke under et raserianfald! Og mind barnet om den belønning, det har at miste, hvis et udbrud er undervejs.
- De fleste forældre frygter naturligvis offentlige raseriudbrud. Men husk, at frygten kan få dig til at træffe beslutninger, som bare vil føre til flere udbrud, siger opdragelsesekspert Alan Kazdin. - Selv små børn er snu, og hvis du bliver stresset, vred eller giver efter for at undgå et udbrud, så vil dit barn straks fange den og tænke ’Det virker’! Smør i stedet et smil på læben. Studier viser desuden, at det eneste, folk dømmer i forbindelse med et barns raserianfald, er din reaktion på det.
At flytte barnet væk fra ’scenen for anfaldet’ kan få dem til at komme på nye tanker. - Du får barnet væk fra dét, som skabte hysteriet, og når du samtidig løfter hende op og holder om hende, kan den fysiske kontakt være med til at få hende til at falde ned, siger børnepsykolog Ray Levi. Tag også gerne en 'time-in' sammen et andet sted end der, hvor hun blev rasende til at begynde med.
- Måske tror nogle, at det ikke gør så meget at lade sit barn få en småkage før aftensmad, hvis det 'bare er denne ene gang'. Men det vil bare forvirre og frustrere dit barn, hvis det så ikke må næste gang, og få det til at insistere voldsomt, indtil det sker. Det er vigtigt at sætte grænser og følge dem igen og igen, siger børnepsykolog  Gregory Oliver. Det kræver også, at du og din partner er enige om reglerne. Lad dit barn forstå, at det ikke kan betale sig at flippe ud.
- Hvis du hele tiden siger nej til dit barn, bliver ordet til sidst aldeles udvandet, og barnet hører det ikke, eller han begynder selv at bruge det i flæng. Gem ordet 'nej' til de situationer, hvor det er virkeligt nødvendigt som i tilfælde, hvor sikkerheden er på spil, råder børnepsykologen Deborah Roth Ledley. - Når du bare vil have dit barn til at beholde sine sko på i bilen, sig så: ’Bare behold dem på, til vi kommer hjem, og så kan du løbe rundt uden sko, alt det du vil.