https://imgix.femina.dk/media/article/1415-udfordringer-til-din-loebetur.jpg
Sundhed

Sådan udfordrer du dig selv på løbeturen

14. april 2014
af Julie Rosendahl
Er du også godt i gang med at træne op til FEMINA Kvindeløb i maj? Pift din løbetræning op med nye udfordringer. Det gør træningen sjovere og kan ovenikøbet forbedre din løbetid. Sæt i gang!
Bakketræning Udnyt løbebåndets supernemme funktion, eller find en stigning i nærområdet. Det kræver ikke, at du bestiger Mount Everest, men blot at du mærker, hvordan bakketræningen udfordrer pulsen og giver dig faste balder og lår. Sidelænsløb Det var måske mest noget, man gjorde som barn, men det er slet ikke så tosset. Det gør løbeturen sjovere og udfordrer andre muskelgrupper i benene. Og så er det i øvrigt supergodt for leddene omkring knæene. Forhindringsløb Hop op på bænke, borde og træstubbe og brug bænkene til at lave triceps-dips. Det giver dig et pusterum midt i løbeturen, og det gavner samtidig andre muskelgrupper, som også kan have godt af at blive rørt. MELD DIG TIL FEMINAS KVINDELØB HER Intervaltræning Få pulsen op, og mærk følelsen af lethed, når den går ned igen. Intervaltræning fås som pyramider, stigende intervaller, pulsintervaller og meget mere, så det er bare om at eksperimentere og få pulsen op. 4+2-metoden Varm først op med 10 minutters jogging. Løb så 4 minutter, og tag derefter 2 minutters gang eller let jogging. Disse intervaller gentages så et antal gange alt efter ambition og form. Hvis det er første gang, du prøver det, kan du for eksempel starte med tre eller fire gange 4+2. 10-20-30-metoden Efter almindelig opvarmning jogger du først 2 minutter, løber så 30 sekunder i god fart, 20 sekunder hurtigt, og 10 sekunder så hurtigt du overhovedet kan. Det gentager du fem gange.

KOM MED TIL FEMINA SENSOMMERLØB

Vi løber i Købehavn, Slagelse, Aarhus og Aalborg i september

Du får:

• Deltagelse i løbet – vælg mellem 5 km løb, 10 km løb eller 5 km gåtur • Registrering af din personlige tid • Løbetrøje fra New Balance, værdi 349 kr. • Goodiebag med smagsprøver og gaver fra vores sponsorer • En festlig dag med masser af oplevelser på scenen og på løbspladsen • Mulighed for at tilkøbe sandwich og salat fra Cofoco i forvejen. LÆS MERE HER

https://imgix.femina.dk/bundbanner-artikel_2.jpg

Læs også