https://imgix.femina.dk/media/article/1411-find-de-rigtige-loebesko.jpg
Sundhed

Sådan finder du de rigtige løbesko til dig

17. marts 2014
af Julie Rosendahl og Christina Pryning
Løbeskoen er det vigtige fundament for ethvert godt løb – både når du træner til daglig, og når du skal med til FEMINA Kvindeløb i maj måned. Vi hjælper dig med at finde den bedste sko til lige præcis dig

Størrelse

Køb løbesko i en større størrelse end normalt. Der må gerne være op til halvanden centimeter luft ude ved tæerne, så der er plads til bevægelse og udvidelse af fødderne under løb.

Underlag

Hvor løber du primært? Løber du på hårde overflader som fliser, asfalt eller løbebånd, skal du bruge sko, der har en rigtig god støddæmpning. Løber du derimod på blødere overflader som græsstier og grus, skal du være mere opmærksom på, at skoen er vandafvisende og skridsikker. Tilmeld dig til FEMINA Kvindeløb her

Pleje

Kom aldrig dine løbesko i vaskemaskinen! Det kan nemlig ødelægge det stødabsorberende materialer så du er tvunget til at købe nye. Brug i stedet en børste til at rengøre skoen, og hold igen med vandet.

Udskiftning

Selv om dine sko er slidte og trætte at se på, er det ikke sikkert, de skal skiftes ud endnu. Faktisk løber man bedst i sko, der har omkring 100 kilometer bag sig. En tommelfingerregel siger, at det er tid til nye løbesko, når du har løbet 800 til 1.000 kilometer i de samme sko.

Pris

Gå efter den løbesko, der passer til dig – uanset prisen. Det gælder begge veje, så vælg ikke sko efter, hvad der er på tilbud, men gå heller ikke automatisk ud fra, at den dyreste model er den bedste for dig. Prøv dig frem.

Læs også