Den perfekte løbeplayliste
Sundhed

Kan Beyonce få dig til at løbe hurtigere? Ja, viser nyt studie

25. juni 2020
af Christina Bølling og
Camilla Korntved. Foto: Shutterstock
Uptempo musik er din bedste buddy, hvis du vil have en vellykket løbetur, viser et nyt studie. Her får du et bud på den perfekte playliste, der blandt andet indeholder Beyoncés "Run the world".

Nogle mennesker foretrækker at løbe i stilhed og bruge løbeturen som en form for meditation. Andre lytter til podcasts eller uptempo musik for at få benene til at flytte sig.

Netop sidstnævne spiller en afgørende rolle for, om du bliver en succesfuld løber, viser et nyt studie.

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Psychology, har i hvert fald draget den konklusion, at en playliste fuld af musik med højt tempo rent faktisk kan få løbeturen til at føles lettere.

Når løbeturen føles lettere, bliver det også lettere at skubbe sig selv til at løbe en ekstra kilometer eller barbere et par minutter af sin hurtigste tid.

Det fremgår også af studiet, at det er folk, der dyrker udholdenhedssport, som løb eller gang, der vil få størst gavn af en god playliste.

https://imgix.femina.dk/shutterstock_710098270.jpg

Den perfekte playliste

Men hvad skal der så være på playlisten, der kan få dine fødder til at flytte sig hurtigere eller gennem flere kilometer?

Det amerikanske medie Refinery29

har givet et godt bud på, hvordan en playliste, der kan være med til at optimere din løbetur, ser ud.

Kigger man på playlisten kan du finde et lille skud *NSYNC, Justin Bieber, lidt Dua Lipa og en hel del Beyonce - for hvorfor ikke?

Hvis du vil afprøve, om Beyonce kan motivere dig ekstra meget på din løbetur, kan du finde playlisten her.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også