Løb

Derfor bliver du gladere af at løbe

18. maj 2013
Af Ida S. Richardt 05/18/2013 - 13:15
Hvis du ikke selv løber jævnligt, undrer du dig måske, når rutinerede løbere siger, at de bliver i dårligt humør, hvis de ikke komme ud at lufte løbeskoene. Men det er faktisk ikke så mærkeligt, for løb gør dig til et gladere menneske ...

1.    Ifølge forskere fra Det Tekniske Universitet i München frigiver hjernen endorfiner, når kroppen er udsat for hårdt fysisk arbejde – som for eksempel løb. Endorfiner er kroppens eget lykkehormon, som virker både smertestillende og opløftende. Derfor bliver motion også anbefalet til depressive. Læs også: Sådan overvinder du undskyldningerne for ikke at løbe

2.    Når du løber, har du mulighed for at sætte sig nogle mål, og ligegyldigt om du når målet eller ej, kan dét, at have noget at arbejde sig hen imod, også løfte humøret. Hvis du oven i købet når målet, har du selvfølgelig ekstra grund til at være glad.

3.    Løb kan være meget socialt – også selvom du foretrækker at løbe alene. Udover deciderede løbehold eller bare en løbekammerat findes der utallige fællesskaber for løbere på nettet. Med flere forskellige løbe-app’s, bliver du automatisk en del af et fællesskab, hvor der er mulighed for at heppe på hinanden eller konkurrere på distance eller tid. Og langt de fleste trives bedst, hvis de føler sig som del af noget socialt.

Læs også: 5 motiverende løbe-app’s

4.    Når du løber kommer du i bedre form, og når man er i bedre form, føler man sig ofte bedre rustet til at tackle udfordringer. Man bliver psykisk stærkere og det kan også gøre en gladere.

5.    Når du både giver dig selv et skud lykkehormon, arbejder mod et mål, er del af et fællesskab og kommer i bedre form, vil dit selvværd også stige. Og ofte går det hånd-i-hånd med at blive et gladere menneske.

(kilde: active.com)

Læs også: Sådan vælger du den rette sportsbh