Bøllings løbeklumme
Sundhed

Bøllings løbeklumme: Det forandrede mit humør

28. marts 2019
af Christina Bølling
Hvis man har tendens til at være lidt sort i tankerne og gruble, kan løb være en god humørløfter. Det vidste jeg ikke, da jeg begyndte at løbe – før jeg pludselig opdagede, at jeg var blevet både morgenmenneske og optimist, fortæller feminas sundhedsredaktør Christina Bølling.

Er løbere gladere end andre? Formentlig ikke. Men hvis man har tendens til at være lidt sort i tankerne og gruble, kan løb være en god humørløfter. Det vidste jeg ikke, da jeg begyndte at løbe – dengang handlede det mest om at få det bedre med mig selv og min krop. Det fik jeg. I de sidste 20 år er der blevet forsket meget grundigt i fysisk aktivitets indflydelse på psyken. En af de nyeste undersøgelser af løb er fra University of Arizona (omtalt i magasinet Runner’s World), og den viser, at hjerneaktiviteten er markant anderledes i en løbers hjerne end i andres, selv når man renser resultaterne for andre faktorer, der kunne spille ind.

Det er ren kemi

Hjerneundersøgelserne er lavet i hvile, da man af indlysende årsager ikke kan proppe folk, der løber, ind i en hjernescanner. Det, neurologerne så bed mærke i ved hjernen, når den var i hvile, var tydeligt øget aktivitet i den forreste del, som har med kognitive processer og hukommelse at gøre. Desuden så de mindsket aktivitet i den ”lavere”, automatiske del af hjernen, hvor man f.eks. sidder mentalt fast i ”gamle tanker og mønstre”. Det er den del, der styrer den indre dialog, især når vi tænker negativt, og som sættes i forbindelse med stress og depression.

Tidligere undersøgelser har også vist, at løb virker på samme måde på vores hjerne som meditation, nemlig ved at der skrues op for den ”kloge”, velovervejede del, og ned for den del, som de buddhistiske munke kalder for monkey mind, dvs. den, hvor man kører i tomgang.

De permanente forandringer stemmer fint overens med den oplevelse, man har på en løbetur, eller når man mediterer: Ro, følelsen af at være til stede i øjeblikket, fokus på kroppen og på åndedrættet.

Da jeg for snart 12 år siden havde stress, var løb en hjælp. Jeg er sikker på, at de langsomme ture (man skal selvfølgelig ikke løbe hurtigt eller langt, når kroppen i forvejen er presset) var med til at få mig igennem. Det har de svenske forskere på Karolinska Institutet en forklaring på, for åbenbart medfører stress en reaktion i leveren, hvorved der frigives et stof, som sættes i forbindelse med stress-udløst depression, angst og skizofreni. Det stof finder vej til hjernen. Hvis man dyrker motion f.eks. i form af løb, så ophobes der et antistof i musklerne, som sørger for, at det ”dårlige” stof neutraliseres i blodbanen, så det ikke kan nå hjernen og give psykiske komplikationer.

cool podcast

Hjernen har lige så godt af løb som din vægt, dine lunger og dit hjerte, viser denne podcast, som er meget motiverende. På soundcloud.com kan du høre om den sidste nye hjerneforskning indenfor løb. Søg på The Connection Between Running And The Brain

Løbeprogram Uge 5

Torsdag: Tag løbetøj på, og varm kroppen op ved at gå hurtigt i 5 minutter. Løb/lunt 10 minutter, gå 1 minut, løb/lunt 10 minutter, gå i 5 minutter.

Fredag: Fri

Lørdag: Fri

Søndag: Tag løbetøj på, og varm kroppen op ved at gå hurtigt i 5 minutter. Løb/lunt 10 minutter, gå 1 minut, løb/lunt 10 minutter, gå i 5 minutter.

Mandag: fri

Tirsdag: Tag løbetøj på, og varm kroppen op ved at gå hurtigt i 5 minutter. Løb/lunt 10 minutter, gå 1 minut, løb/lunt 10 minutter, gå i 5 minutter.

Onsdag: Fri

Fik du ikke læst sidste uges løbeprogram, finder du det her

Læs også