"TikTok-trenden blev begyndelsen på mit helvede"

Anna Larsson er videoproducer på Femina.se. Dette er en klumme. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

"Jeg begyndte at springe frokosten over," synger Olivia Rodrigo i sin sang 'Pretty isn't pretty'.

Teksten, der faktisk har et budskab om et uopnåeligt skønhedsideal, er i stedet blevet et slanketip for tusindvis af unge på Tiktok i efteråret 2025.

Jeg stødte selv på den første video, mens jeg rodede rundt på min telefon en aften. Hun kunne ikke have været mere end 16 år gammel. I en før-og-efter-video viste hun sin krop frem til tonerne af Rodrigos hit og med budskabet til verden:

"Jeg begyndte at springe frokosten over"

Hvordan teenagepigen endte uopfordret i mit feed, var ikke svært at finde ud af.

Ligesom mange andre har jeg søgt efter træningstips og sunde opskrifter på sociale medier, hvilket er nok til, at mine algoritmer ved præcis, hvilket indhold de skal vise, for at gøre mig besat af et uopnåeligt skønhedsideal.

Jeg så videoen nok fem gange, før jeg lukkede appen.

Rystet. Det var præcis det, der startede mit helvede.

Det startede med frokost

Det var juleferie i 2009, jeg gik i sjette klasse og havde brugt ferien på at se Victoria's Secret Fashion Show. Med store øjne, fascineret og misundelig, begyndte jeg at google, hvor høje modellerne var, og hvor meget de vejede.

Jeg indså, at jeg både skulle blive højere og tabe mig for at blive som dem, og da førstnævnte var lettere at påvirke direkte, startede jeg der.


Jeg begyndte at springe frokosten over i skolen.

En dag, to dage, næsten hele ugen. Og når jeg først havde sprunget frokosten over, kunne jeg også springe aftensmaden over.

Seks måneder senere var jeg på Akademiska Sygehuset i Uppsala og fik diagnosen en spiseforstyrrelse. Jeg havde mistet næsten 40 procent af min lille teenagekrop. Min menstruation, som jeg havde fået i femte klasse, var forsvundet.

Mit hår var slidt og tørt, og i stedet for at vokse mig højere som de smukke modeller på tv-skærmen, var jeg holdt op med at vokse.

Jeg blev tvunget til at tilbringe et år på hospitalet – under en behandlingsperiode, hvor jeg tabte næsten yderligere 10 kilo og blev endnu mere syg med min spiseforstyrrelse. Til sidst havde jeg så lidt muskelmasse i kroppen, at jeg ikke kunne holde hovedet oppe.

Jeg er oprigtigt bekymret

Når jeg 15 år senere støder på "Jeg begyndte at springe frokost over"-klippene på Tiktok, gør det mig ondt.

Til hver og en af ​​de unge piger, der viser deres kroppe frem og er holdt op med at spise, har jeg lyst til at råbe: "GØR DET IKKE! Fald ikke i den samme fælde, som jeg gjorde."

Selvom jeg ikke vil se dem, kommer de tilbage.

Nye piger, nye resultater, flere og flere mennesker der praler af ikke at spise.

Min Tiktok har lært det nu.

Jeg er magtesløs overfor algoritmen.