Krop & velvære

Te til enhver tid

Te er superfood. Te er trendy, supertrendy faktisk. Te skaber balance og afstresser. Te beskytter huden. Og så er te et slankemiddel

God nyhed: Te er et slankemiddel! Det er især oolongte, der har været i forskernes søgelys og har vist fedtnedbrydende egenskaber, ligesom stoffer i teen påvirker enzymer i mave-tarm-kanalen, så optagelsen af fedt fra maden hæmmes. Det gjaldt i hvert fald forsøgets overvægtige mus. Men mus har jo så ofte vist vejen i videnskabelige forsøg, så snup du te til maden i stedet for vin, så slipper du også for de 90 kalorier, der er i sådan et glas.

Te er rig på antioxidanter
Te er på alle superfood-lister og har været det som sådan i Kina i tusinder af år, uden at de vidste noget om antioxidanter. En af de ting, der truer helbred og udseende, er således oxidering af vores celler; vi forharsker eller ruster. Heldigvis har naturen forsynet både os og mange af de planter, vi spiser, med "modstoffer", de såkaldte antioxidanter. Te er på antioxidanternes top 10 og tilskrives mange helbredsbeskyttende egenskaber.

Drik den te, du kan lide!
Man anbefales at drikke den te, hvis smag man kan lide, og sund dosis skulle være 3-5 kopper daglig. Til teens mulige sygdomsforebyggende egenskaber hører, at tedrikkere har lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme. Dyreforsøg antyder, at te virker kræftforebyggende, styrker immunforsvaret, hæmmer bakterier og bekæmper virus og beskytter mod huller i tænderne.
 

Sådan laver du en god kop te...

- Koldt, frisktappet vand, der bringes i kog.

- Beregn en god teskefuld pr. kop og en til kanden.

- Hæld kogende vand (medmindre andet anføres) over bladene (men husk først at varme tekanden).

- Lad teen trække den angivne tid under låg og gerne også tehætte.

- Hæld imens kogende vand i kopperne, så teen ikke bliver kold.

- Tilsæt alt efter tevalg mælk eller citron, eller drik den sort eller grøn, som den er.

- Til den engelske tradition "afternoon tea", der drikkes af tynde porcelænskopper med tilhørende tekande (gerne med blomstermotiv), hører agurkesandwich og kager, glem endelig ikke det.

Køb te i feminashoppen.dk...


Kur-te:
Udrensning
på 14 dage
     
Sød tekande
med kop

 

Læs mere om: