
Stress på den gode måde

JA, DU LÆSTE RIGTIGT. Det er ok at stresse.
Det hjælper dig til at nå mere, gør dig skarpere og mere effektiv, kampklar og i stand til at magte mere end normalt. Og det er helt fint - på én betingelse: At du kun stresser i den periode, hvor det er nødvendigt, og bagefter sørger for at geare ned, hvile ud og tillade krop og hjerne at genoplade.
Er du stresset på den dårlige måde?
Hvis du kan genkende et eller flere af nedenstående punkter, er du højst sandsynligt »ramt af stress« på den dårlige måde. Det er tegn, du ifølge stresscoach Marianne Lohse skal tage alvorligt og have hjælp til hos coach, læge, psykolog eller lignende. Du kan ikke tåle at have det sådan over længere tid.
• Du er træt, alligevel har du svært ved at falde i søvn.
• Du kan mærke hjerte og puls arbejde hårdt, selv om du ligger stille ned.
Så mange er ramt af stress
• 20-30 procent af den danske befolkning er berørt af stress i dagligdagen.
• Hver fjerde voksne dansker er berørt af stress, der forringer livskvaliteten.
• 500.000 danskere føler sig udbrændte.
• 35.000 danskere er hver dag sygemeldt pga. stress - heraf er en stor del langtidssygemeldte.
Kilde: Marianne Lohse, CoachDesign
• Du vågner alt for tidligt og kan ikke falde i søvn igen, fordi dine tanker drøner af sted i bekymrede baner.
• Du har ikke særlig meget lyst til at stå op og tage hul på dagen.
• Du er kortluntet, du synes, børnene larmer, tv føles for højt, du er irritabel og farer op over ting, der ellers ikke rører dig.
• Du er trist og indelukket.
• Du græder over selv de mindste ting.
• Du har hovedpine.
• Du har kvalme.
• Du har hukommelsessvigt.
• Det sortner for dine øjne.
• Du føler, du har mistet styringen over dit liv.
Kilde: Marianne Lohse, CoachDesign
Sådan forebygger du stress
• Indfør ro i dit liv. Meget, meget mere ro end du har nu. De fleste lever i et mindre inferno af larm fra tv, computere, mobiler, musikafspillere, gadestøj, råbende børn, larmende køkkenmaskiner osv.
• Lev et sundt liv med gode vaner.
• Hav respekt for din søvn. Nattesøvnen er altafgørende for, at du restituerer dig.
• Få frisk luft hver dag.
• Få rørt dig lidt hver dag. En gåtur, lidt havearbejde, lidt dans hjemme i stuen. Du behøver ikke gå til decideret sport, hvis det ikke er dig.
• Spis sundt. Grønt, groft og varieret.
• Spis evt. ekstra vitaminer, mineraler og aminosyrer.
• Lær dig selv at sige til og fra.
• Husk, stress er ikke jobbets, partnerens, børnenes skyld - det er udelukkende dit eget ansvar.
Læs også
Stress af - og vær på
Læs mere om: