"Sidste år tog jeg for allerførste gang nogensinde bikini på på stranden"

Jeg har det svært med overskrifter om “bikinikrop” og billeder af den såkaldt rigtige bikinikrop, reklamer for træningscamps for at få bikinikrop, videoer med tips og så videre, som vi bliver udsat for på sociale medier for eksempel.

Den fremstilling repræsenterer et uopnåeligt ideal, som de færreste kan leve op til, og som forvrænger både børn og voksnes forestilling om sig selv.

Skam over min krop har fyldt meget hos mig og er noget, jeg har kæmpet meget med.

Jeg prøver at lære mine børn at have det godt i den krop, de har, men på et eller andet tidspunkt kan jeg ikke længere skærme dem fra overskrifter om “Kom af med julesulet” osv.

Det er trist, at hvis du ikke passer ind i billedet, der bliver vist frem i offentligheden, er du forkert, om du er tyk, tynd, har modermærker, strækmærker, om du barberer arme og ben, er solbrun eller har muskler.

Der er meget, du skal ændre, før du kan leve op til det, der bliver vist, og det er der vist et meget begrænset antal, der kan – til gengæld er der mange flere, der får det dårligt, fordi de ikke kan leve op til det.

Sidste år tog jeg for allerførste gang nogensinde bikini på på stranden.

Det krævede meget mod og overtalelse, og jeg har altid gået efter strande uden for mange mennesker, fordi jeg har haft det så svært ved at vise mig også i badedragt og har ofte dækket mig til.

Jeg har arbejdet intenst med mig selv de seneste fem år, hvor jeg bl.a. har uddannet mig til yogalærer.

Det var udfordrende at tage den uddannelse, for jeg passer ikke ind i det ideelle billede.

Ville jeg bare blive den tykke, der ville sætte mig ned i hjørnet? Kunne jeg føle mig tryg der?

Heldigvis kunne jeg være præcis den, jeg er, og udforske min krop og alt det, den kan.

Yogauddannelsen gav mig et andet syn på min krop.

Jeg har ofte følt, den har været til besvær; at der var ting, jeg ikke kunne på grund af min krop.

Uddannelsen er så intens træning, og det gik op for mig, at det ikke var min krop, der var til besvær, men det var det, der foregik inde i hovedet, der gav besværet.

Jeg gav slip på de gamle tanker om min krop, og mine spændinger forsvandt.

Det var en kæmpe aha-oplevelse, som jeg gerne vil give videre, og derfor laver jeg yogahold kun for tykke kvinder med undtagelse af et enkelt hold, der er åbent for alle.

Efterspørgslen er stor, for der er mange kvinder, der føler sig forkerte på almindelige yogahold.

Fordi jeg ved, hvad det vil sige at have kropsskam og de udfordringer, man kan have i visse stillinger, hvis man er tyk.

Og fordi deltagerne kan spejle sig i min kropsstørrelse, er det nemmere for dem at komme på mine hold. Her er støtte og rummelighed, og jeg ser masser af damer blomstre, og måske tør de også prøve et andet yogahold.

Hver dag er jeg taknemmelig for min krop, og hvad den kan, og husker at sige det højt.

At det er en dejlig krop, en blød krop og min gode ven, og hvis jeg husker at passe godt på min krop, passer den godt på mig.

Men det er en lang rejse, og den er ikke uden tårer og kampe. Det er svært at omstille sig.

Først da jeg gav slip på mit indgroede selvbillede, kunne jeg mærke mig selv og lytte til min egen krop; hvad er behov, og hvad har jeg brug for – er det mad, er det søvn? – i stedet for at være så fokuseret på, hvad jeg burde gøre i forhold til at leve op til nogle idealer, jeg ikke selv har sat op.

Fra omgivelserne er der usagte forventninger om, at man selvfølgelig er i gang med at tabe sig hele tiden.

Jeg kan se på dem, at de bliver helt forundrede, når jeg forklarer, at jeg ikke er på kur. “Har du ikke lyst til at tabe dig?”, siger de, som om de ikke tror på, at jeg har fred med min krop, som den er.

Det har taget lang tid for nogle i min omgangskreds at forstå, jeg ikke bevidst gør noget for at ændre min krop, men går med den og sørger for, at den har det godt.

Jeg har været nede med stress, og jeg vil ikke byde mig selv at presse mig selv mere.

Jeg er ikke defineret ved min krop. Min personlighed ændrer sig ikke, fordi min krop ændrer sig – jeg er ikke min krop, jeg bruger min krop; til at kramme mine børn, til at lave yoga, til at leve.