gurkemeje
Krop & velvære

Sådan bruger du gurkemeje

af Gitte Høj, redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen 16. januar 2015
Hvor meget ved du egentlig om krydderiet gurkemeje?

Gurkemeje stammer fra det sydøstlige Asien og dyrkes i dag først og fremmest i Indien. Gurkemeje er i familie med ingefær, og det er på samme måde selve roden, man bruger. Rodknolden bruges både som krydderi og som farvestof i fødevarer og tøj. 

Den har dog også i århundreder været brugt i behandlingen af sygdomme. Blandt andet inden for den indiske medicin – ayurveda. 

Måske et våben mod kræft

Forsøg har vist, at curcumin som findes i gurkemeje muligvis hæmmer kræftcellers vækst og fremmer processen, hvor disse celler går til grunde. Der er stadig en vis usikkerhed her. Andre forsøg er dog sat i gang, fordi stoffet har en stor interesse og måske kan vise sig at være et våben mod kræft.

Et andet studie er kommet frem til, at curcumin måske kan forebygge type 2-diabetes, ligesom det også ser ud til at dæmpe inflammationer. Det er en vigtig opdagelse i forhold til diabetes, hvor det netop ofte er en betændelsestilstand i kroppen, der er med til at udvikle følgesygdomme.

Andre eksperter mener, at det også har en anti-inflammatorisk virkning og (for eksempel sammen med ingefær, som dette kosttilskud >>) er virkningsfuldt over for gigtsygdomme. Det skulle også have en positiv effekt på fordøjelsen. 

Sådan bruger du gurkemeje

Phytoterapeut Rikke Goerlich foreslår, at du bruger både frisk og tørret, pulveriseret gurkemeje. Kan f.eks. købes her >>

Hvis du vælger den friske variant, kan du skære cirka fem cm økologisk gurkemeje i fine tern og komme dem i din varme mad. Bruger du pulveriseret gurkemeje, er en god dosering en lille tsk. gurkemeje pr. person.

Skal du have en ekstra lægende effekt fra planten, skal du i helsekostbutikken og købe gurkemejekapsler med et højt indhold af stoffet curcumin. Kan købes her >>

Vær opmærksom på, at du ikke bør tage de stærke kosttilskud ved graviditet, galdesten eller mavesår.