Progesteron: Bliv klogere på hormonet her
Krop & velvære

Progesteron: Alt du skal vide om hormonet progesteron

1. januar 2023
af Jo Brand, Redaktionen
Udgivet første gang 15. november 2016. Foto: Shutterstock
Hvad er progesteron? Du kender sikkert hormonerne østrogen og testosteron, men kender du også til progesteron? Bliv klogere på hormonet, der spiller en rolle i alt fra stressniveau til fertilitets og overgangsalder.

Hormonet progesteron har indvirkning på både din menstruation, fertilitet, overgangsalder og stressniveau i kroppen.

Her gør ernærings- og stressekspert Sally Walker dig klogere på hormonet.

Hvad er progesteron?

Et hormon er en kemisk budbringer, der bliver produceret i kroppens hormonproducerende kirtler og udskilt i blodet.

Gennem blodet transporteres hormonet til et sted i kroppen, hvor det påvirker aktiviteten i celler og væv.

Hormonet progesteron fungerer i nøje samspil med kønshormonet østrogen, blandt andet i forbindelse med din menstruationscyklus. Hos kvinder bliver progesteron naturligt dannet i æggestokkens follikler, som er de celler, der hjælper til at modne ægcellen.

Hvilken funktion har progesteron?

Fordi progesteron er en vigtig modspiller til østrogen, er det afgørende, at der er balance mellem de to hormoner.

Hvor østrogen speeder op for mange processer i kroppen som immunforsvar, celledeling, fedtlagring og så videre, sørger progesteron for, at aktiviteterne ikke tager overhånd.

Det vil sige, at progesteron bl.a. nedsætter risikoen for autoimmune sygdomme som leddegigt og sklerose.

Bliv klogere på, hvad progesteron ellers påvirker i kroppen her.

Progesteron påvirker din menstruation

Østrogen er meget aktivt i de første 14 dage af din cyklus, hvor ægget gøres klar til befrugtning, og livmoderslimhinden fyldes med blod.

Herefter stiger progesteronniveauet, hvilket dæmper og styrer østrogenets effekter.

Det fører blandt andet til, at immunforsvaret sættes en smule ned, så det ikke begynder at angribe mandens sæd.

På den måde sørger progesteron for, at du har større sandsynlighed for at blive gravid. Mængden af progesteron kan også afgøre, om ægløsningen finder sted, skriver netdoktor.

Sally Walker

Ernæringsekspert, fysioterapeut og stressanalytiker. Hun afholder kurser og personlige konsultationer, hvor hun blandt andet rådgiver folk i forhold til deres hormonbalance.

Se mere på sally-walker.com

Er du kvinde mellem 40 og 50 år, er det sandsynligt, at du ikke altid har ægløsning, selv om du har menstruation.

Det vil også sige, at dit progesteronniveau daler, hvilket kan føre til, at din menstruation ændrer karakter – for eksempel kan du opleve kraftigere blødninger, eller at din cyklus bliver kortere.

Progesteron - menstruation

Kvinder i overgangsalderen oplever ofte hormonelle ubalancer, men får man ikke for meget østrogen udefra, vil hormonerne som regel balancere sig selv igen i 55-60-årsalderen.

Dog vil hormonniveauet være langt mindre end før overgangsalderen, hvilket er årsag til de mange forskellige ældningstegn som svagere knogler og slappere hud.

Hvilken betydning har hormonet for graviditet?

Progesteron spiller også en meget vigtig rolle i graviditeten. Progesteron dannes under graviditeten i moderkagen, og det vil under graviditeten blive højere og højere.

Via progesteronets immunnedsættende virkning sørger det for, at det befrugtede æg er beskyttet mod kroppens eget immunforsvar.Derfor kan et fald eller mangel på progesteron føre til, at ægget bliver afstødt eller aborteret, hvorefter menstruationen begynder.

Hormonet sørger desuden for, at dine livmodermuskler slapper af, så du ikke får ægløsning eller veer før tid.

Progesteron har dog også den effekt, at det kan gøre dig oppustet, give dig halsbrand og ømme hofteled.

Hvad er forskellen på progesteron og østrogen?

Progesteron hjælper med at producere en række andre hormoner i kroppen, for eksempel stresshormonet kortisol og kønshormonet testosteron.

Der er altså en række processer i kroppen, hvor progesteron spiller en rolle.

Østrogen derimod er et ”slutprodukt”. Østrogen dannes for eksempel i fedtvæv, ligesom vi også kan få det udefra via blandt andet parabener.

Der er således mange faktorer, der kan få vores østrogenniveau til at stige.

I praksis betyder det, at vi ofte ender med at have for meget østrogen i kroppen og for lidt progesteron – mens man sjældent ser det omvendte.

Hvad sker der, hvis jeg har for meget østrogen i kroppen?

Hvis du har en overvægt af østrogen i kroppen til fordel for progesteron, kan det have en række konsekvenser.

Nogle af dem er:

  • Fibromer, endometriose, tung blødning og smertefuld menstruation.
  • Knuder i brystvævet.
  • Øget fedt på bryster, hofter, balder og lår.
  • Væskeophobning i kroppen.
  • Nedsat blodsukkerkontrol, hvor symptomerne kan være øget appetit efter søde sager og øget risiko for type 2-diabetes.
  • Øget risiko for blodpropper.
  • Øget risiko for livmorslimhinde- kræft og brystkræft.
  • Sløvt stofskifte.

Hvordan påvirker prævention progesteron?

Progesteron bliver dannet naturligt i binyrebarken gennem hele livet og derudover også i dine æggestokke, når du er i den fødedygtige alder.

I æggestokkene dannes progesteron i den follikel, der er tilbage efter ægløsning, og som du måske kan huske fra biologitimerne går under navnet ”det gule legeme”.

Produktionen af progesteron i æggestokkene sker derfor også kun, hvis der har været ægløsning.

Hvis du spiser p-piller eller har en hormonspiral, stoppes ægløsningen og dermed kroppens egen produktion af progesteron i æggestokkene.

Disse præventionsmidler indeholder til gengæld en gruppe af syntetiske hormoner, der hedder gestagener, der har en lignende virkning, men som ikke er identisk med kroppens eget progesteron og derfor heller ikke har den samme effekt.

Hvad er effekterne af hormonet progesteron?

  • Øger fedtforbrændingen.
  • Er naturligt vanddrivende.
  • Fungerer som en naturlig humørløfter.
  • Virker normaliserende på blodsukkeret.
  • Beskytter mod bryst- og livmoderslimhindekræft.
  • Stimulerer dannelsen af nye knogleceller.
  • Bremser en overaktiv immunreaktion.
  • Virker styrkende på stofskiftet.
  • Får nervesystemet til at falde til ro, så du nemmere falder i søvn og er mindre stresset.
  • Støtter produktionen af elastin, der fremmer en sund hud.

Hvordan hænger hormonet sammen med stress?

Progesteron er én af de grundsten, der skal bruges, når kroppen skal danne stresshormonet kortisol, og det betyder derfor, at stress ”bruger af” kroppens progesteron og dermed nedsætter progesteronniveauerne i kroppen.

Så har man overvægt af østrogen i kroppen, kan det være en idé at forsøge at sænke stressniveauet, hvis det er forhøjet. Jo mere stress, des mindre progesteron.

Danner mænd progesteron?

Mænd danner progesteron i binyrebarken.

Præcist som i kvindekroppen er progesteronet i mandekroppen også med til at opbygge væv, for eksempel i knogler og hud, ligesom det også bruges til dannelsen af stresshormonet kortisol og kønshormonet testosteron.

Kan jeg påvirke min krop til at producere mere progesteron?

Progesteron dannes naturligt i kroppen, og du kan ikke påvirke din krop til at producere mere progesteron.

Men har du fået konstateret en ubalance mellem dine østrogen- og dine progesteronniveauer, kan du påvirke balancen ved at sænke dit østrogenniveau, for eksempel gennem vægttab eller kostvaner.

Du kan også forsøge at undgå de såkaldte xenoøstrogener, altså molekyler, der virker som østrogen i kroppen. Dem finder du i eksempelvis sojamælk, i vand fra plastikflasker, der indeholder BPA, samt i nogle hudplejeprodukter med parabener.

Progesteron kan også produceres i laboratorier på basis af soja eller vilde yamsrødder og tilføres kroppen i form af creme eller pilleform.

Det er afgørende for kvinder i overgangsalderen, der får tilført østrogen, at de samtidigt får tilført progesteron. Kvinder i østrogenbehandling, som har ingen eller uregelmæssig menstruation, skal have progesteron for at beskytte livmoderslimhinden mod kræft.

Typisk udskriver danske gynækologer derfor de såkaldte gestagener - syntetiske præparater, der erstatter progesteron. Men nogle læger mener, at gestagenerne er "unaturlige", og at kroppen har svært ved at udskille biprodukter, når hormonet nedbrydes i kroppen. Det skriver netdoktor.dk.

Husk: Tal altid med din læge om de forskellige muligheder.

Læs også