P-piller fucker med din hjerne - og 11 andre ting, du skal vide

For 60 år siden blev p-pillen godkendt, og den har været populær lige siden. Historien om p-pillen handler om ligestilling og frisat seksualitet, men bagsideteksten er listet med bivirkninger.

Vidste du for eksempel, at p-piller øger risikoen for at skulle på antidepressiv medicin? Og at der er blevet tildelt millioner af kroner i erstatningssager til danske kvinder, som har fået varige mén af p-piller?

Vi har oplistet 12 ting, du måske ikke vidste om p-pillen.

12 ting, du (måske) ikke vidste om p-pillen

1. P-piller fucker med kvinders hjerner

Både vores emotionelle liv, adfærd og kognition styres af hormoner, og p-piller påvirker formentlig kvinders hjerner i højere grad, end man længe har været klar over.

En dansk undersøgelse fra 2016 med data fra mere end en million danske kvinder med en gennemsnitsalder på 24 år viste, at brugen af enten p-piller, p-ring eller hormonspiral øgede risikoen for at få udskrevet antidepressiv medicin med i gennemsnit 70 procent, og at præventionsformerne provokerede antallet af selvmordsforsøg. Hos de 15-19-årige var risikoen mere end fordoblet.

Kognitivt påvirkes kvinders hjerner også. Ifølge en ny amerikansk bog ”How The Pill Changes Everything: Your Brain on Birth Control” af amerikaneren Sarah Hill, er der eksempler på, hvordan p-piller i kliniske forsøg nedsætter kvinders evne til at løse opgaver.

I en standardiseret test for amerikanske studerende gav p-pillebrugere hurtigere op, når de skulle løse enkle opgaver og opnåede signifikant dårligere testresultat. Det er et lille studie, men det rejser spørgsmålet om p-pillers betydning for kvinders uddannelse og karriere.

2. P-piller til mænd har været undervejs i mere end 50 år

Man har eksperimenteret med p-piller til mænd siden 70’erne. Men hver gang er pillen blevet lagt i graven, før den har nået at se dagens lys. Forklaringen? Medicinalfirmaerne vurderer det ikke rentabelt at investere i projektet, fordi der er for mange bivirkninger.

Én af dem er nedsat testosteron i kroppen, hvilket kan give kropslige forandringer og manglende sexlyst.

Og så kan pillerne give depression og rejsningsproblemer. Alt sammen noget, der ikke er helt fjernt fra de bivirkninger, mange kvinder allerede oplever.

3. P-piller koster millioner i erstatningssager

Siden 1997 er der blevet tildelt mere end 47 millioner kroner i erstatningssager til danske kvinder, som har fået varige men af p-piller. Og selvom pillerne er blevet bedre med tiden, er listen med bivirkninger stadig lang. I den lettere ende kan man opleve påvirket sexlyst, humørsvingninger, uren hud, migræne og vægtøgning. Men pillerne kan også give sjældnere bivirkninger som depression, blodpropper og brystkræft.

Som konsekvens heraf gik seks kvinder i landsretten i 1985 og krævede en millionerstatning fra Sundhedsstyrelsen og en række medicinalfirmaer.

Kvinderne var mellem 20 og 60 procent invalide efter blodpropper og følgende lammelser, hvilket de mente, var p-pillernes skyld.

Sundhedsstyrelsen blev anklaget for at have tilbageholdt information om p-pillers bivirkninger igennem 10 år. Omvendt anklagede medicinalfirmaerne kvinderne selv for at være skyld i deres sygdom.

De seks kvinder tabte det, der blev kendt som p-pille-sagen, men Retslægerådet medgav, at der kunne være en sammenhæng mellem p-piller og blodpropper.

4. P-piller giver øget risiko for brystkræft – men beskytter mod andre kræftformer

Èn af de alvorlige bivirkninger ved p-piller er – foruden forhøjet risiko for blodpropper - at de giver en let øget risiko for brystkræft.

Omvendt er det også bevist, at p-piller beskytter mod visse kræftformer, herunder livmoderkræft og kræft i æggestokkene.

5. P-pillen kom på det danske marked i 1966

Forfatteren Thit Jensen var med til at sætte skred i kvindefrigørelsen, så der i 1966 kom en p-pille på det danske marked.

Tilbage i 1920’erne tog forfatteren sagen i egen hånd og begyndte at argumentere for prævention. På det tidspunkt var det almindeligt, at kvinder var bange for sex, fordi de havde lært, at det førte til graviditet.

Det havde Thit Jensens mor erfaret på egen krop, for hun fik 11 børn, og det sled så meget på hende, at hendes datter følte sig nødsaget til at råbe op om retten til frivilligt moderskab.

Det, hun gjorde, var revolutionerende, men det betød også, at Thit Jensen blev udskammet og kaldt det ene værre end det andet.

6. P-pillen får kritik for at være unaturlig

Det skyldes, at den undertrykker kroppens egen hormonproduktion og tilfører en kopi af de naturlige hormoner i stedet.

Nogle kalder pillen for en hormonbombe, men mængden af hormoner i kroppen er næsten den samme, uanset om man tager p-piller eller ej.

Ud over at påvirke hormonerne gør p-pillerne slimen i livmoderhalsen sej, så sædcellerne ikke kan trænge igennem. Tilsammen betyder det, at man næsten er 100 procent sikker på ikke at blive gravid, når man er på p-piller.

7. P-pillens pionerer hedder Margaret Sanger og doktor Pincus

Historien om p-pillen begynder med en lille pige ved navn Margaret Sanger.

Hun voksede op i USA og så sin mor dø efter 18 graviditeter. På det tidspunkt var moren kun 50 år, og det fik Margaret Sanger til at drømme om en magisk pille, der kunne sætte en stopper for de uønskede graviditeter.

Da hun som voksen blev sygeplejerske, manglede hun en partner til at drive værket. Det blev doktor Pincus, som hun mødte til et middagsselskab.

Han arbejdede allerede med hormonforskning, så efter overtalelse fra Sanger indledte han et samarbejde med gynækologen John Rock og feministen Katharine McCormick, der var villig til at smide en god sum penge i p-pille-projektet.

Både Margaret Sanger og hendes hold mødte stor modstand, for emnet var tabubelagt, og ingen i lægebranchen troede på idéen med en præventionspille.

Alligevel lykkedes det efter en årrække at få den første p-pille frigivet på det amerikanske marked i 1960. Således nåede Margaret Sanger at se sin livslange drøm få vinger, da hun selv var 80 år gammel.

8. P-pillen var afgørende i ligestillingskampen

P-pillen spillede en afgørende rolle i 60’ernes og 70’ernes ligestillingskamp, idet den var med til at give kvinder et lige så frit sexliv som mænd.

P-pillen spillede også en rolle i kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere var bundet til hjemmet med småbørn hængende om anklerne. Nu havde kvinderne en stemme, i forhold til hvor mange børn de ville have, og hvornår det skulle være.

9. Danmark godkendte p-pille-salg som første land i Norden

Seks år efter lanceringen i USA blev Danmark det første land i Norden til at godkende salget. Pillen blev hurtigt populær, og efter syv år på markedet slugte knap hver tredje danske kvinde en p-pille dagligt.

10. Før p-pillen måtte kvinder være opfindsomme

Kvinder måtte være opfindsomme, inden p-pillen kom på markedet. Nogle smurte sig med ymer forneden, når de havde haft sex. Andre duppede sig med papir vædet i ingefærsaft og håbede på, at det ville forhindre sædcellerne i at overleve.

Og så var der dem, der brugte et såkaldt udskylningsapperat: En metalbeholder med en gummislange, som førte en blanding af eddike, natron og vand op igennem skeden. Opskriften på den særlige blanding var ofte en familieopskrift og varierede derfor fra kvinde til kvinde.

Effekten var varierende, men ingen af de alternative idéer kom i nærheden af p-pillens sikkerhed.

11. P-pillen giver lave aborttal

Danmark er et af de lande, der ligger lavest på listen over aborttal, og en forklaring kan være, at hormonprævention længe har været populært blandt danske kvinder.

Men populariteten er faldet markant de seneste år, og det kan muligvis skyldes det øgede fokus på bivirkninger.

På seks år faldt antallet af kvinder på p-piller med knap 100.000 kvinder. I dag tager cirka 300.000 p-piller i Danmark.

12. Vi er glade for p-pillen

Unge kvinder i Danmark er gladere for p-pillen end deres mødre. 7 ud af 10 kvinder mellem 14 og 24 år var på p-piller i 2017, imens det kun galdt for 9 procent af kvinderne mellem 45 og 54 år.

Kilder: Direktør for KØN (tidligere Kvindemuseet. red.), Julie Rokkjær Birch, Podcasten Østrogenial, Videnskab.dk, Projekt SEXUS, Danmarkshistorien.dk