Krop & velvære
11. juni 2013

For lidt søvn kan føre til et hjerteanfald

Søvnmangel beskrives af forskere som en tikkende bombe for kroppen. Læs her hvorfor der er så vigtigt at du får den søvn du har behov for.
Af: af MIA QVIST SCHEELSBECK , JP.dk
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/september/2013-37-sovn-hjerteanfald-p.jpg

Foto: All Over Press

Det er ikke sjovt at ligge i sengen i flere timer for at stirre ind i væggen og vente på drømmeland.

For nogen er søvnløshed en del af hverdagen, og det har en ganske ødelæggende effekt på kroppen. Ikke nok med at man som regel bliver træt og irritabel, så kan det øge risikoen for, at man bliver ramt af et hjerteanfald eller en hjertesygdom.

Det viser en ny undersøgelse af mere end 470.000 personer fra otte forskellige lande i en periode på 25 år, skriver The Guardian.

> 10 måder du ikke vidste du kunne forlænge dit liv på

En farlig trend

At få for lidt søvn om natten eller at sove i korte samt urolige perioder betyder, at kroppen producerer hormoner og kemikalier, hvilket kan øge risikoen for at få hjertesygdomme, forhøjet kolesteroltal, højt blodtryk og hjerteanfald.

Det påpeger forskere fra University of Warwick i Storbritannien i en artikel, der er publiceret i European Heart Journal.

"Hvis du sover mindre end seks timer om natten, og du sover uroligt, har du en 48 pct. større risiko for at udvikle eller dø af en hjertesygdom og en 15 pct. større risiko for at udvikle eller dø af et hjerteanfald. Trenden med at blive længe oppe og stå tidligt op er en tikkende bombe for vores helbred, og du må handle nu for at mindske risikoen for at få disse livstruende sygdomme," siger Francesco Cappucio, der er én af professorerne bag undersøgelsen, til The Guardian.

> Få 10 skønhedstips til hvordan du bliver smuk fra morgenen af

Det ideelle søvnniveau

Det kan være svært for mange at passe 7-8 timers søvn ind i en travl hverdag, hvor der både skal være plads til familie, arbejde, motion, indkøb, rengøring og meget andet.

Til gengæld siger forskerne, at man heller ikke skal få for meget søvn. Mere end ni timers søvn i længere tid kan også give sygdomme som f.eks. hjertesygdomme. Derfor mener forskerne, at man skal forsøge at få mellem seks-otte timers søvn om dagen.

"Ved at få omkring syv timers søvn om natten, beskytter man sit fremtidige helbred, og man reducerer risikoen for at udvikle kroniske sygdomme. Sammenhængen er meget klar ifølge vores forskning: få den søvn, du har behov for, og forbliv sund og lev længere," siger Francesco Cappucio.

Læs også