Kylie Jenner: Det vil knuse mit hjerte, hvis min datter gør, som jeg har gjort
Foto: Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix
Et knust hjerte. Det er, hvad Stormi Webster vil efterlade sin mor med, hvis hun skulle finde på at gå i hendes fodspor.
Det fortæller den 26-årige makeup-mogul i sæsonfinalen af familiens realityserie "The Kardashians".
Her har Kylie Jenner en seriøs snak med sin BFF, Anastasia Karanikolaou, hvor hun blandt andet sætter ord på, at hun fortryder den brystforstørrende operation, som hun fik foretaget, da hun var 19 år.
- Jeg ville tydeligvis bare ønske, at jeg aldrig havde fået dem lavet til at begynde med, lyder det fra Kylie Cosmetics-grundlæggeren.
- Jeg ville anbefale alle, der overvejer det, at vente med at få det gjort, til de har fået børn.
- Jeg har en datter, og det ville knuse mit hjerte, hvis hun gerne ville have lavet noget på sin krop, når hun blev 19. Hun er det smukkeste, der findes.
Kylie Jenner vil gerne være den "bedste mor" og det "bedste eksempel", hun kan være for sine børn.
- Jeg ville bare ønske, at jeg kunne være som hende og gøre det hele anderledes. Fordi så ville jeg ikke røre ved noget.
Jenner sætter også ord på plastikkirurgi i en samtale, hun for nylig har haft med Oscar-vinderen Jennifer Lawrence for magasinet Interview.
For selvom Kylie tidligere har fortalt, hvad hun har fået lavet af kosmetiske ændringer, så er hun en gang i mellem lidt træt af, at folk ikke også husker på, at hun har været i rampelyset, siden hun var barn - og så ændrer ens ansigt sig.
Da tvillingerne endelig sover, parkerer jeg vognen. Så tikker endnu en besked ind
- Jeg ser før- og efterbilleder, fra jeg er 12 år gammel versus 26, og mine øjenbryn er fyldt anderledes ud. Jeg har påført contour.
- Jeg tænker: 'Hvordan kan du sammenligne mit 12-årige ansigt og sige, at jeg har fået skåret min kæbe og fjernet mine øjenlåg?'. Altså, hvad taler vi om?
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.
Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: