Har du også smerter eller ubehag? Så kan denne tilgang være en hjælp, ifølge Anna Bogdanova

Kvinders sundhed er mere på agendaen hos politikere og andre aktører, end den længe har været. Et nyt forskningscenter for kvindesygdomme er på vej, ligesom Alliance for Kvindesundhed er blevet dannet.

De initiativer bakker Anna Bogdanova, op om. Hun har i 17 år beskæftiget sig med kvinders sundhed.

Alligevel mener hun, at vi overser nogle fundamentale faktorer, når vi taler om det emne.

Første sæson af hendes nye podcast Hvad regner du med?! har overskriften “Ting vi ikke dør af, men kan vi leve med dem?”, og her taler hun med ni kvinder, der har kæmpet med alt fra kroniske smerter og stress til depression og overgangsalder-gener om veje til at få større livskvalitet og fysisk og mentalt råderum på trods.

Formålet er ikke kun at forstå den konkrete lidelse, men også hvordan den spiller sammen med kvinders samlede livssituation – deres funktionsniveau, hverdagsvilkår, belastninger og ressourcer.

Det er netop den helhedsorientering, Anna Bogdanova savner – både hos kvinder selv og i sundhedsvæsenet.

Derfor låner hun udtrykket “vilde problemer”, som bl.a. ledelses- og innovationsekspert Christian Bason bruger om komplekse udfordringer, hvor årsagerne er uklare, hvor løsninger ét sted kan skabe nye problemer et andet, og hvor vi alligevel er nødt til at handle, før vi har det fulde overblik.

– Kvinders sundhed er et vildt problem, fordi vi står i en situation, hvor mange unge mister arbejdsevne, og hvor en stor del af de kroniske sygdomme, der rammer kvinder, er livslange og funktionsnedsættende. Samtidig viser den nye Women’s Health Gap-rapport, at kvinder globalt lever omkring 25 procent flere år i dårligere helbredstilstand end mænd.

De tilstande og sygdomme, der rammer kvinder, er komplekse og kommer forskelligt til udtryk fra kvinde til kvinde – og mange af dem er underprioriterede i forskningen, netop fordi de sjældent er dødelige, men i stedet langsomt tærer på funktionsniveau og livskvalitet over årtier.

Derfor har vi brug for at se langt bredere på, hvad der påvirker kvinders trivsel. Et af de steder, hvor kompleksiteten for alvor bliver tydelig, er overgangsalderen, mener Anna Bogdanova.

Nogle mærker stort set ingenting, andre har markante symptomer. For nogle er hormoner en nødvendighed, for andre hjælper livsstilsændringer eller mere fleksible arbejdsvilkår.

– Og uanset hvad spiller ens øvrige liv ind på, hvordan man har det: om man har børn, der ikke trives, ekstra omsorgsopgaver som pårørende, er sat ud af spil af skader og skavanker eller fanget i livsstilsvalg præget af underspisning, kropsnormer eller et forventningspres om at ældes på en bestemt måde.

Pointen er, at man ikke bør gøre kvinder den bjørnetjeneste at reducere en hel livsfase til én løsning, siger hun og fortsætter:

– Mit opråb er, at vi prøver at kortlægge alle de faktorer og anerkender, at kvinders sundhed er kompleks og ikke kun handler om det biologiske lag.

Alligevel ser vi stadig på symptomer i siloer, taler ofte om sundhed som sygdomsfravær, måler på, hvad det koster samfundet i mistet arbejdskraft og glemmer at se på, hvad der skaber øget funktion, kapacitet og handlekraft, mener Anna Bogdanova.

– Der ledes stadig primært efter svar og løsninger ud fra et biomedicinsk syn, hvor kroppen er noget, der skal fejlfindes og “fikses”, når den gør ondt eller ikke fungerer.

Det gælder også noget så udbredt som rygsmerter. De er blandt de primære årsager til tabt livskvalitet i Danmark, ifølge smerteforsker Morten Høgh, som også medvirker i hendes podcast.

– Et hold i ryggen kan sagtens udløses af noget tilsyneladende lille, som at række ned efter en kuglepen. En kiropraktor kan måske hjælpe akut, men så får man ikke nødvendigvis set på, at det ofte opstår, når du ikke har sovet i tre dage på grund af, at dit barn har været syg, eller at du aldrig forlader din kontorstol hver gang du sveder over en deadline.

Får man ikke også tænkt i de baner, når man oplever problemer med sin sundhed, kan det få negative konsekvenser, mener Anna Bogdanova.

– Så kan du blive bange for at bruge din ryg, fordi du bliver nervøs for at udløse flere smerter, og det kan blive en ond cirkel – for inaktivitet forstærker stort set alle eksisterende problemer i kroppen.

Men vores krop kan ofte holde til meget mere, end vi tror, hvis vi skaber de rigtige forudsætninger. Min pointe er, at vi kan opbygge markant større mental og fysisk overskud, hvis vi forstår, at noget af vores adfærd kan føre til et overforbrug af kroppens ressourcer, og noget fungerer som en investering i at kunne holde til mere, uden at det tærer på kræfterne, siger hun.

Derfor har hun udviklet begrebet ”kropsøkonomi”.

– Samtalen om, hvordan sundhed hænger sammen med livskvalitet, og med det jeg kalder kropsøkonomi – det vil sige, hvad der sætter ind på vores kropskonto, og hvad der trækker fra – findes ikke i tilstrækkelig grad. Vi skal ikke regne så meget på kalorier, kilo og kolesteroltal – men mere på, om vi oplever, at vi kan regne med vores krop.

Ifølge Anna Bogdanova lever mange af os i en konstant “energigæld”.

Det vil sige, at vi spiser for lidt, fordi vi lider under et kropsideal, der stadig hylder den meget slanke krop. Det er også, hvad Aller Medias nye kvindelivsundersøgelse, som vi har omtalt her viser (LINK).

Vi sparer på kræfterne, når det gælder fysisk anstrengelse – i frygt for at blive for store eller at overbelaste os selv. Omvendt presser vi os selv til at præstere mere, end vores krop har overskud til, når det gælder job og omsorgsopgaver, lyder Anna Bogdanovas erfaring.

Men er man i kalorieunderskud, har yoyo-vægt og lav muskelmasse, kan det forværre lidelser som migræne, depression og autoimmune sygdomme, ligesom det øger risikoen for andre sygdomme, ifølge Anna Bogdanova.

– Det handler ikke kun om at “lære” at spise eller træne rigtigt, men om at have overskud, viden og rammer til faktisk at kunne gøre det – og om at se kroppen som en kapacitet, vi bygger op, frem for et projekt, vi skal rette på.

– Det kan lyde som common sense, men mange af de kvinder, jeg hjælper, er – ligesom jeg selv – ikke vokset op i en kultur, hvor kroppen ses som et sted, vi kan hente styrke, stabilitet og handlekraft. Vi har høj mental literacy, men lav physical literacy. Derfor bliver kroppen ofte noget, der slæber efter hovedet, i stedet for at være den platform, der gør os i stand til at være til stede i verden på vores egne præmisser.

Når vi først forstår kroppen som vores vigtigste infrastruktur og ikke som noget, der skal fikses, men noget, vi kan bygge op, ændrer det hele spillet. Det giver kvinder mulighed for at leve på egne præmisser – ikke på kroppens begrænsninger.