Moden kvinde køkken
Krop & velvære

Guide: Sund fornuft i køkkenet

18. marts 2019
af Karin Ditlevsen
foto: Panthermedia
Skal din grydeske være af træ eller plastik? Er det forkert at pakke madpakken ind i stanniol? Hvor slidt må din pande blive, før du bør smide den ud? Og udsender din mikrobølgeovn skadelige stråler? Med hjælp fra bl.a. Gitte Alsing Pedersen, der er seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet på DTU, har vi samlet nogle gode råd, du kan have i baghovedet, når du går i køkkenet.

Guide: Sund fornuft i køkkenet

Tænker du over din adfærd i køkkenet i forhold til de redskaber, du bruger til madlavningen, og hvordan du opbevarer maden? Mange af os skænker det ikke en tanke, når vi lader grydeskeen af plastik koge med i kødsaucen, eller pakker den halve citron ind i stanniol, inden den ryger på køl. Men faktisk kan det godt betale sig lige at give vores adfærd et sundhedseftertjek. Se bare her:

Det skal du være opmærksom på i forhold til redskaber:

Pander:Kvalitetspander er hundedyre, så de skal helst holde et godt stykke tid. Men hvornår er det ikke forsvarligt at anvende dem længere? Det er umuligt at fastsætte et bestemt antal år pr. pande, da den dyreste pande ikke nødvendigvis er den, der holder længst. Men pandeproducenter vurderer, at en teflonpande af god kvalitet bør kunne holde i mindst seks år. Holdheden forkortes, hvis man f.eks. bruger stålredskaber, som kan ridse i pandens overflade eller generelt steger ved for høje temperaturer. Du kan ikke undgå, at din pande bliver skrammet i overfladen hen af vejen. Men hvis belægningen er ødelagt, og skrammerne laver hul ned til det varmeafgivende metal, bør den smides ud.

Teflonpander. Du kan spare på fedtstoffet, når du steger, og teflonpander, med såkaldt non-stick-overflade, er nemme at gøre rene. Derfor har næsten hver eneste husholdning i Danmark mindst en teflonpande.
Det har tidligere været fremme, at non-stickprodukter kunne være skadelige, hvis de afgav flourerede stoffer under stegningen. I dag er der strammet betydeligt op på de vejledende anbefalinger og regler for, hvilke stoffer, der må anvendes i non-stick belægninger. Derfor vurderer fødevareeksperterne i dag, at der ikke er fare forbundet ved at stege på teflonpander. Du skal dog undgå at stege maden ved meget høje temperaturer (over 260 grader) på en teflonpande og passe på ikke at ridse i overfladen med paletknive eller lignende redskaber af stål. Det kan føre til, at belægningen skaller af, og det kan afgive metaller, som havner i maden.

Stålpander. En stegepande eller sauterpande i rustfrit stål kan være et rigtig godt alternativ til teflonpander. Rustfri stålpander er det foretrukne valg for mange professionelle kokke, da de holder rigtig længe og praktisk talt er umulige at ødelægge. De tåler hård behandling, høj varme og kan også holde til, at man bruger metalredskaber direkte på panden.

LÆS OGSÅ: Gode råd til at mindske kemikalier i maden

Gryder. Når du skal købe og bruge gryder, gælder de samme grundregler som ved pander. Gryder kan også købes både med teflon- og rustfri stålbund, og de skal behandles på samme måde som pander under og efter brug. Du kan derudover vælge gryder af støbejern og af kobber, og der er forskellige fordele og ulemper ved begge produkter.

Plastikredskaber. Det er ikke sundhedsskadeligt at anvende plastikredskaber, når du laver mad. Men undgå klassikeren med at glemme grydeskeen af plastik i saucen. Skeen kan risikere at afsmitte skadelige stoffer til maden. Omkring 2005 blev der registreret problemer med afsmitning af giftige stoffer fra sorte køkkenredskaber af plastik, der hovedsageligt kom fra Kina. De giftige redskaber er for længst taget af markedet, men hvis du har gamle, sorte køkkenredskaber af plastik liggende, som du ikke ved, hvor længe, du har haft, kan det være en fordel at kassere dem.

LÆS OGSÅ: Undgå gift i maden for bare 94 kr. om måneden

Det skal du være opmærksom på i forhold til embalage:

Plastik. I Danmark og resten af EU bliver emballage af plastik, som er beregnet til at indeholde fødevarer, produceret ud fra godkendte stoffer på en positivliste. Men selv om et plastmateriale har fået grønt lys, er det ikke ligegyldigt, hvilket materiale, du vælger, for nogle plastbeholdere er bedre egnet til at opbevare nogle typer mad end andre. Du skal især være opmærksom på de temperaturer, som beholderen er beregnet til at kunne ”tage imod”. Nogle plastikbeholdere bør du kun opbevare kolde madvarer i. Hvis du opbevarer varme fødevarer i en plastikbeholder, der er beregnet til kolde varer, kan du risikere, at beholderen afsmitter skadelige stoffer til maden. Generelt er plastikbeholdere, der har fået rifter eller revner, ikke længere egnede til at opbevare mad i.

Stål, glas og porcelæn. Andre materialer, hvor man helt kan undgå afsmitning fra skadelige stoffer, er f.eks. rustfrit stål, glas, porcelæn og i visse tilfælde keramik. Porcelæn har den fordel, at det ikke afgiver lugt. Keramikkrukker kan være en god opbevaringsmulighed, men ikke hvis de er lakerede eller udsmykket med glasur, som kan indeholde tungmetaller. Fadet fra ferien i Tunesien eller skålen fra Mallorca kan være meget smuk, men er ofte ikke beregnet til opbevaring af fødevarer.

Stanniol. Sølvpapir, alufolie eller stanniol. Kært barn har flere navne, og der er tale om et meget kært barn. Der bliver brugt rigtig meget stanniol i de danske hjem, når madpakkerne skal med på tur, og agurkestumpen gemmes i køleskabet. Forskere på fødevareområdet vurderer, at der ikke er nogen sundhedsrisiko ved at anvende stanniol til opbevaring af madvarer. Det er dog ikke alle fødevarer, du må pakke ind i stanniol. Du skal ikke pakke sure, stærke eller salte fødevarer ind i stanniol, da både syre og salt kan opløse aluminiummet i stanniolen, som kan afsmitte stoffer til maden. Derfor skal du f.eks. aldrig pakke syltede agurker, citroner eller tomater ind i stanniol.

Film. Den gennemsigtige form for indpakning kan være svær at håndtere, men den kan du til gengæld anvende til at pakke alle former for fødevarer ind i, også de sure og salte. Du skal dog have for øje, at film ikke er egnet til at vikle om fødevarer, som er over 70 grader varme. Hvis filmen bliver for varm, kan den afsmitte uønskede stoffer. Fælles for både film og stanniol er, at det er en rigtig god ide at spare på det. Begge dele er meget ressourcekrævende at producere, og det er meget mere miljøvenligt at pakke frokosten i en madkasse og gemme madrester i plastbokse eller skåle af f.eks. glas eller porcelæn.

Madpapir og bagepapir. Det madpapir og bagepapir, vi køber i dag, er i langt de fleste tilfælde lavet af fedtafvisende stoffer, der ikke er skadelige. Tidligere var der flourerede stoffer i en del af papiret, men de fleste producenter er holdt op med at anvende dem, da flourerede stoffer er mistænkt for at kunne være hormonforstyrrende. Hvis du vil være 100 procent sikker på, at der ikke er flourerede stoffer i dit mad- og bagepapir, kan du holde dig til at købe produkter, der er Svanemærkede.

LÆS OGSÅ: 10 klassikere, der booster din sundhed

Mikrobølgeovn

Der har, lige siden den første mikrobølgeovn blev taget i brug i 1945, kørt en debat om, hvorvidt der kan være en form for sundhedsrisiko forbundet med de mikrobølgestråler, der opstår i ovnen, når man tilbereder maden.
Fra Sundhedsstyrelsen og Fødevareinstituttet lyder det samstemmende, at det er helt sikkert at anvende en mikrobølgeovn. Eksperter på området har, efter mange undersøgelser, over mange år, ikke registreret nogen sundhedsfare ved at tilberede mad i en mikrobølgeovn.
Når man opvarmer mad i en mikrobølgeovn, sætter mikrobølgestråler madens vandmolekyler i svingninger, så der udvikles varme. Og det er faktisk det samme, der sker, når man opvarmer mad i en helt almindelig ovn. En almindelig ovn opvarmer bare maden langsommere, for den får ikke molekylerne til at svinge lige så hurtigt, som når maden varmes i en mikrobølgeovn.
Mikrobølgestrålerne bliver inde i mikrobølgeovnen, og så længe, du følger de forholdsregler, der følger med at bruge ovnen, er konklusionen altså klar. Du kan roligt tilføje en mikrobølgeovn til maskinparken i køkkenet.
Hvis du mener, at du godt kan smage forskel på mad fra en mikrobølgeovn og den samme ret tilberedt i en konventionel ovn, har du ret. Det skyldes, at maden varmes op ved forskellig hastighed i de to ovne. Det kan sammenlignes med, at man kan smage forskel på, om en gryderet har simret ved svag varme i flere timer, eller om den har bulderkogt i en halv time.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også