Krop & velvære
30. september 2016

femina tester menstruationstrusser

Ja, du hørte rigtigt - menstruationstrusser! Vi rekvirerede et par fra USA, og valgte at teste dem på en af de dage med svag blødning, nervøse og lettere skeptiske - læs resultatet her.
Af: Dorte Mosbæk
menstruation
Menstruationstrusser?! Thinx er en amerikansk opfindelse, som har store perspektiver – hvis man vil og tør, behøver man i princippet hverken bind eller tamponer, trusserne holder dig tør i mange timer. Du kan vælge en model, der kan rumme, hvad der svarer til én eller to tamponer. Mange vælger dog at bruge trusserne som et supplement til andet i yderperioderne af menstruationen. Nå, men hvordan er de så? Vi rekvirerede et par fra USA, de kom efter ganske få dage, og vi valgte at teste dem på en af de dage med svag blødning, nervøse og lettere skeptiske. Hvor var det bare en mærkelig følelse – som at gå med helt normale trusser, de føltes ikke engang fugtige, og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvor det mon forsvandt hen. Ikke engang antydningen af lugt var der. Det fremgår ikke helt tydeligt, HVAD det er, der skaber det tørre resultat, men trusserne er fremstillet af fire slags ikke nærmere definerede lag, der gør dem antibakterielle, fugtabsorberende og resistente over for læk. Men hvad så efter brug? Ja, lige efter brug skal de først skylles i koldt vand, derefter skal de vaskes normalt i maskine uden skyllemiddel på 30º. Og de kan bruges måned efter måned. Vildt ikk’? Fås i flere modeller, inkl. string! Priser fra ca. 24 dollars pr. par. Shethinx.com LÆS OGSÅ: 6 tips mod månedlige smerter

Læs mere om:

Læs også