Krop & velvære

Er det usundt at snooze?

Snoozer du? Og har du generelt svært ved at stå op om morgenen? Søvnekspert Birgitte Rahbek Kornum forklarer her, hvad der sker i kroppen, når du snoozer og svarer på, om det overhovedet er sundt.

Der findes mennesker, som springer op af sengen, så snart solen står op. Og så findes der dem, der tyer til en alarm for at stå op - og nogle af dem, har brug for otte forskellige alarmer, før de får øjne. Sovetrynerne, som ikke kommer op efter at have snoozet i en time. Er du en af dem?

Det kan være fristende at blive under den varme dyne og stjæle lidt ekstra søvn ved hjælp afsnoozeknappen om morgenen. Men hvad er det lige, der sker, når du snoozer?

LÆS OGSÅ: De mest almindelige drømme: Det betyder de

Er det dårligt for dig at snooze?

Der er en del uenighed blandt eksperter, om snoozing er dårligt for din krop. Svaret er både ja og nej - det er det ikke nødvendigvis.

Jo, på den ene side kan snoozing forvirre din krop mere end nødvendigt, og det kan øge dit blodtryk, hvilket på længere sigt kan skade hjertekar-systemet. Og det er ikke godt. Men det er altså kun, hvis du ikke har sovet godt nok. Eller sovet alt for lidt.

Man kan derfor ikke nødvendigvis per definition sige, at snoozing er dårligt for dit helbred. Sådan lyder det fra Birgitte Rahbek Kornum, som er hjerneforsker med speciale i søvnens biologi og forfatter til bogen “Forstå din søvn”:

- Det kommer an på, om du på den tid, der går, når at falde i dyb søvn eller ej. Det gør man kun, hvis man bliver vækket for tidligt. Hvis man kun har sovet i fire timer og er i en dyb søvn, så kan man godt nå at falde rigtigt godt i søvn igen, efter man er blevet vækket. Så får man 10 minutter senere endnu et chok - hvis man laver tre-fire af dem i træk, så er det rigtigt, at det ikke er så sundt, forklarer hun.

- Men hvis man har sovet i syv-otte timer og bliver vækket på et tidspunkt, hvor man sov lidt i forvejen, men var klar til at vågne, og så bruger snooze i ti minutter - og småsover, uden rigtigt at falde i søvn - så er det ikke usundt.

Men det betyder altså ikke, at det er sundt at snooze hver evig eneste morgen. Og det vil altid være langt bedre bare at stå op, så snart man vågner - hvis man altså kan.

Hav styr på din alarm

Noget af det værste, du kan gøre for din krop – og din søvn - er at vågne op til en stressende alarmtone. Derfor bør du allerede nu, mens du læser den her artikel, gå ind og ændre din alarm til en mere rolig og afslappende tone, så du kan vågne uden chok.

Gode toner er:

  • Blød jazz
  • Fuglekvidder
  • Natur- og havlyde
  • Lette instrumenter som fløjte, violin, klaver eller harpe
  • Din yndlingssang (men pas på! Den forbliver måske ikke din yndlingssang)

Derfor snoozer du

Er du typen, som aldrig bare kan springe ud af sengen, så snart du er vågnet? Tager det dig mindst en time at vågne og få øjne? Så er du højst sandsynligt et B-menneske. Det skal du ikke være så ked af, det er der rigtig mange mennesker, der er. 

Det er ikke noget, du kan lære fra dig, det er rent biologisk, om du er B- eller A-menneske. Man kan lære sig selv at stå tidligt op, men man kan ikke ændre, hvor meget søvn, man som person har brug for.

Det er et spænd, så hvis man har tendenser til at være en aften-person, så er man en B-type, og så er det bare en del af ens søvnbiologi, at man er langsom til at vågne. Man har en langsom overgang, og det kan man ikke lære sig selv. Det er helt grundbiologisk.

LÆS OGSÅ: Problemer med snorken? Sådan får du nattesøvnen tilbage

Det er ligesom, hvis man er en A-type, så har man let ved at vågne og let ved at falde i søvn. Der er en biologisk variation af, hvor hurtigt man er i stand til at gå fra vågn til søvn. Det tager tid at skifte. Nogle kan ramme hovedet på puden, og nogle skal ligge i lang tid. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor træt man er, men det afhænger meget af genetik og adfærd, siger Birgitte Rahbek Kornum.

Og din søvngenetik er noget, du arver. Det ligger i generne, så teknisk set kan det være dine forældres skyld. Husk det, næste gang de er efter dig for at være en sovetryne.

Bedre med alderen

Er du træt af dine trætte tendenser, så er der altså håb forude. Det er nemlig bevist, at man bliver mere og mere A-menneske med alderen.

Du bliver ikke fuldstændig omvendt til A-menneske, men du vil have mindre og mindre brug for søvn, jo ældre du bliver.

Det sker med tidenDer er nogle aldersprocesser, der gør, at hjernen bliver dårligere og langsommere. Det gør, at man får en mere A-type-livsstil. Det er formentligt noget med, at ens ur kører med en anden rytme og cyklus, forklarer hun.

Det kan måske forklare, hvorfor dine forældre kan stå op med solen, mens du skal igennem 10 forskellige alarmer, inden du kommer ud af fjerene. 

You snoozeyou lose!

Birgitte Rahbek Kornums bedste råd for søvn er at få nok af den. Prøv en helt ny søvn-taktik allerede fra i aften:

  • Hold en god, fast rytme omkring dine sengetider, når du kan. Undgå elektronisk lys inden sengetid – skriv dagbog i stedet.
  • Lad nat være nat og dag være dag.
  • Livet giver søvnforstyrrelser, så tag det roligt, hvis du i kortere perioder sover for lidt. Det er helt normalt at vågne i løbet af natten.
  • Søg hjælp hos en søvn-specialist, hvis problemerne bliver ved, f.eks. længere end en måned.
  • Husk at have noget godt at stå op til. Om dagen har du jo netop chancen for at udleve dine hedeste drømme.

Læs mere om: