Slip kroppen fri
9. juni 2021

"Det er ikke mere end fire år siden, jeg første gang gik på stranden uden at tænke over det"

Tiden er heldigvis løbet fra forestillingen om at en krop skal se ud på en bestemt måde for at være klar til bikinen. Her fortæller Noomi Rubeksen på 27 år, der er model og Instagrammer ærligt om sit forhold til sin krop.
Af: af Noomi Rubeksen
https://imgix.femina.dk/2021-06-09/bikinibabes1_0.jpg

Foto: Marie Hald

Jeg kigger den anden vej, når jeg ser en overskrift om “bikinikrop”.

Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Jeg tager bare en bikini på, og så er det sådan.

Det er en nedgørende måde at få mennesker til at gå på kur, at nogen har en opfattelse af, at man skal se ud på en bestemt måde for at gå i bikini.

Da jeg var teenager, var jeg meget bevidst om min krop og har altid set anderledes ud end dem, man så i bladene; der var ingen diversitet.

Jeg ville ikke i svømmehallen eller på stranden, for jeg tænkte, jeg ville blive set ned på; ikke kun på grund af min kropsform, men også fordi man altid ser en flot tan på kvinderne i bladene, og jeg er en utrolig bleg person.

Vi slipper kroppen fri

Hvad skal din krop til sommer? Skal den gemmes væk eller vises frem, eller skal den bare være?

Tiden er heldigvis løbet fra forestillingen om, at en krop skal se ud på en bestemt måde for at være klar til bikinien.

For sandheden er selvfølgelig, at bikini + krop = bikinikrop. Vi har snakket med ni kvinder, om forholdet til deres krop – på godt og ondt.

Jeg kan gøre en mand blind med mine blege ben.

https://imgix.femina.dk/2021-06-09/bikinibabes12.jpg

Det typiske og generelle samfundssyn på kroppen smitter af på folk, også ens forældre og familie, som kaster det videre hen på en, når de siger om sig selv: “Jeg skal ikke have bikini på, for jeg er for tyk”.

Den følelse gives videre, og jeg har følt, at folk kiggede mærkeligt, fordi jeg ikke passer ind i det ideal, der hersker.

Det er ikke mere end fire år siden, jeg første gang gik på stranden uden at tænke over det.

Da havde jeg gået i 24 år og følt mig forkert og troet, jeg ikke passede ind, og da havde jeg bare fået nok af at hade mig selv på denne her måde.

Jeg vil også have lov at nyde livet.

https://imgix.femina.dk/2021-06-09/bikinibabes1.jpg

Jeg blev så træt af at bruge så meget krudt på at hade mig selv og straffe min krop for noget, man ikke er hundrede procent herre over.

Jeg begyndte at følge body positive-profiler, men ingen af dem, der var dengang, havde den krop, jeg havde. De var curvy, ja, men med flade maver og store bryster.

Jeg manglede nogen at spejle mig i og tænkte, at jeg nok ikke var den eneste.

Jeg begyndte at instagramme for at styrke mig selv og se mig selv i et andet lys, og efter jeg gjorde det, blev jeg mødt med komplimenter og respekt, og det gav mig blod på tanden til at gøre mere, for folk vil gerne se anderledes idealer og diversitet.

Lige nu glæder jeg mig bare til at komme på stranden i min nye bikini.

Det danske brand Moons & Junes laver sygt godt badetøj, og Zizzi har også rigtig lækre ting.

Tidligere gik jeg meget i sort, for man får altid at vide, at sort slanker, men jeg var så træt af hele tiden at skulle gøre mig selv mindre.

Nu er min garderobe mere farverig, og det sender et signal om, at jeg godt må være her. Min nye bikini er med lidt tiger-agtige, blå striber.

Læs mere om:

Læs også