Krop & velvære

Bryster: Sådan ser det perfekte par ud

af Charlotte Hallbæck 13. november 2014
Foto: Panthermedia og All Over
Vi foretrækker naturligt udseende bryster - med helt bestemte proportioner

En britisk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Plastic and Reconstructive Surgery har nu kortlagt, hvilken type bryster, de fleste mennesker synes er pænest. Det skriver norske kk.no.

Testpersonerne i studiet, der inkluderede 1.315 tilfældige mænd og kvinder samt en gruppe plastikkirurger, fik vist billeder af fire forskellige par bryster og bedt om at vurdere, hvilke bryster, de mente var flottest.

LÆS OGSÅ: Fra silikone- og saltvandsbryster til fedttransplantation: Brystforstørrelser hitter

Resultatet viste, at flertallet foretrak bryster med proportionerne 45:55. Med det menes, at 45 % af brystet er at finde på oversiden af brystvorten, mens 55 % sidder nedenfor. Det vil sige dråbeformede bryster med lidt tyngde.

 

 

Sådan ser de perfekte bryster tilsyneladende ud - screendump fra kk.no

 

 

 

 

 

 

Fra runde implantater til dråbeformede

Brystundersøgelsen er blandt andet kommet i stand, for at plastikkirurger skal få mere viden om, hvilken slags brystform, der er mest populær.

For 10-20 år siden var de helt runde brystimplantater (som Pamela Anderson blandt andet var stor fan af) meget populære, men de giver en mere unaturlig form på brysterne, og i dag er det således de såkaldt anatomiske eller dråbeformede proteser, der er mest populære. De giver samtidig et mere naturligt og ægte udseende, skriver norske kk.no.

 

Fra a-skål til e-skål: Se Hollywoodstjernernes forvandlinger:

Galleri: Fra a-skål til e-skål - Hollywoodstjernernes forvandlinger

Victoria Beckham startede karrieren som "Post Spice" i Spice Girls. Billedet her er fra 2000.
I 90'erne fik hun så tilføjet en del fylde i sine bryster. Her i 2007.
Men for nogle år siden besluttede hun sig for at vende tilbage til det naturlige look og fik taget implantaterne ud igen. Fotoet her er fra 2014.
Pamela Anderson startede sin karriere som Playboymodel, og senere blev hun verdensberømt i rollen som CJ Parker i Baywatch. Her på forsiden af Playboy i 1989.
Her fotograferet på toppen af sin karriere, i 2001 - med struttende forparti.
Playboy-stjernen Carmen Electra har aldrig lagt skjul på sine kunstige bryster - som vist også er blevet en del af hendes varemærke. Her fotograferet i 2001, før hun fik gjort dem endnu større.
Carmen Electra i 2008 med lidt ekstra fylde i barmen.
Da Catherine Zeta Jones startede karrieren var der væsentligt mindre på brystfronten. Her fotograferet i 1992.
Siden da er der kommet lidt ekstra fylde. Her fotograferet i 2006.
Demi Moore havde en fin lille barm tilbage i 80'erne og 90'erne, da hun startede karrieren som skuespiller. Her fotograferet i 1992.
I 1996 fik hun stor succes i filmen Striptease, hvor hun optrådte særdeles afklædt - og med lidt mere struttende forparti.
Hollywoodstjernen Denise Richards startede ud som naboens søde pige. Her fotograferet i 2000.
Men med alderen er hun blevet mere vampet og attributterne er tilsyneladende også fulgt med. Her fotograferet i 2014.
Realitystjernen Heidi Montag startede ud som en ukendt, lidt kedelig pige. Her fotograferet i 2006.
Men så tog fanden ved hende, og hun har fået så mange kosmetiske operationer, at hun næsten ikke er til at kende. Billedet her er fra 2013.
Søde Janet Jackson startede ud som Michael Jacksons milde, søde søster. Her fotograferet i 1992.
Men da sangerinden skandaløst kom til at vise sit ene bryst under en optræden med Justin Timberlake ved Superbowl i 2004, var der ikke megen tvivl om, at hun har været under kniven. Her fotograferet i 2011.
70'er-topmodellen Janice Dickinson har aldrig været bleg for at indrømme, at hun er fortaler for plastikkirurgi. Her fotograferet i sine unge dage i 1975 helt "au naturel".
Men selv om hun efterhånden har nogle år på bagen, sidder brysterne stadig struttende på plads. Her fotograferet i 2008.
Jennifer Love Hewitt blev for alvor kendt som naboens søde datter i tv-serien "Vi bli'r i familien". Her fotograferet i 1998.
Hun er stadig naboens søde pige, men med lidt mere fylde fortil. Her fotograferet i 2008.
Den engelske pinup-stjerne Katie Price har altid været stærkt fascineret af store bryster. Her fotograferet i 2001.
De senere år har hun fået mere og mere fylde i brysterne, der nu fylder en hel del i landskabet. Her fotograferet i 2014.
Kelly Rowland blev verdensberømt, da hun sammen med bl.a. Beyonce startede gruppen Destiny's Child. Her fotograferet i 2005.
Da Beyonce valgte at gå solo, gik Destiny's Child i stykker, og kort tid efter fik den smukke sangerinde eftersigende foretaget en brystoperation. Her fotograferet i 2013.
På vores breddegrader kan vi bestemt også være med på brystfronten, hvor Linse Kessler nok står for rekorden. Her fotograferet i 2005, da hun stadig mest var kendt under navnet Lenina Christiansen og som søster til Mikkel Kessler.
I dag er hun hele Danmarks realitystjerne nummer et - og brysterne er blevet endnu større. Hun planlægger dog at få lavet dem mindre i løbet af 2015.
Skuespilleren Tara Reids karriere startede meget fint ud med roller i blockbusterfilm som American Pie. Her fotograferet i 2000.
I løbet af årene har hun dog fået adskillige kosmetiske operationer - nogle mere heldige end andre - og karrieren har stået stille. Her fotograferet i 2013.
Søde Tori Spelling blev for alvor kendt i rollen som Donna i Beverly Hills 90210. Her fotograferet i starten af karrieren i 1994.
På et tidspunkt valgte hun at få lavet en brystforstørrende operation - det er ikke alle, der mener, den er forløbet lige heldigt. Her fotograferet i 1999.

 

 

Modellen Emily Ratajkowski er nærmest blevet verdensberømt på sine bryster, der er blevet udråbt til at være blandt verdens smukkeste par bryster. De er da også ualmindeligt velformede - selv står topmodellen fast på, at de er 100 % ægte.