Blogger Miriam Poulsen: ”Ja, jeg er tyk – og det er helt fint”

(…) Jeg modtager ofte komplimenter, der lyder noget i stil med: ”Hvor ser du slank ud!” eller ”hvor er din mave flad her!”. Og. Well. Jeg er ikke slank. Og min mave er ikke flad. Det er ikke nogen hemmelighed. Så det, man desværre kommer til at sige, er: ”Hvor har du meget held med at snyde dig til at se ud på en måde, som samfundet har vurderet er standarden for pæn (...) Det holder desværre fast i gamle skønhedsidealer, og det kan faktisk sågar gøre lidt naller. Når man komplimenterer ting, der faktisk ikke er mig.” (…) Det har taget mig lang tid at tage ordet ”tyk” til mig, og det har været en enormt befriende oplevelse (…) Jeg ved godt, jeg er det, der kaldes en ”small fat”. Men at sige til mig, jeg ikke er tyk, er lidt at fratage mig hele den her kropsrejse (...) Jeg er enig i, at det ofte er, fordi man synes, ”normalen” er for smal. Jeg tror bare hellere, jeg vil have ”tyk” ind som en del af normalen, end jeg vil sætte begrænsninger på, hvornår man er tyk (...) Sådan som samfundet er indrettet, så er jeg tyk …” Sådan lyder det blandt andet i Miriams blogindlæg ”Andres mening om min krop” på miriamsblok.dk, hvor hun prøver at sætte fokus på, hvorfor søren hun ikke bare kan få lov til at kalde sig selv tyk uden at få at vide, at hun tager fejl. For – som hun også selv retorisk spørger – ville man sige det samme til en person, der omtalte sig selv som slank? ”Nej, du er da ikke slank, du er tyk” … mon dog.

Hvad fik dig til at skrive indlægget? — Jeg er aktiv inden for den kropspositive agenda, og jeg kan godt synes, der er en ærgerlig tendens til altid at stræbe efter at blive mindre. Når vi er 70-80 år, vil det så virkelig være det, vi tænker tilbage på? At ’gid, jeg dog havde været tyndere’? Vi spilder livet på det, særligt fordi det for de fleste blot er en kosmetisk ting og ikke noget sundhedsmæssigt. Det er nogle konventioner, der fortæller os, at det ikke er pænt og rigtigt at være tyk, det er altså ikke noget, vi har fået ind med modermælken. Kunne det ikke bare være et beskrivende og neutralt ord, så behøvede vi heller ikke at gå på listefødder i forhold til ordet og bruge termer som ”kurvet”, ”erotisk buttet”, ”frodig” og ”stor pige” i stedet, lyder det fra Miriam. Tror du, det er realistisk, at ordet tyk nogensinde blot er et ord på linje med fregnet, brunøjet eller høj? — Jeg HÅBER det, men det er sindssygt kompliceret, og jeg har ingen formodning om, at det sker inden for de næste fem år. Det er en så integreret del af vores samfunds skønhedsbillede, og det ligger så dybt i os, at det at være tyk er noget negativt, ja, nærmest det værste, man kan være. Det kommer også an på, hvor man selv er på sin kropsrejse, vi er ikke det samme sted, så det er klart, man ikke bare kan kalde folk tykke og regne med, de ikke vil se det som en fornærmelse. Vi får jo hele tiden at vide, at idealet ligger et andet sted. Og jeg ved da også, at når jeg bliver kaldt tyk, så er det oftest ikke venligt ment. Hvilke reaktioner har du fået på indlægget? — Overvejende positive, særligt fra folk, der slet ikke har tænkt over, at de er med til at fastholde ordet tyk som et skældsord, når de ivrigt fortæller mig, at jeg ”da ikke er tyk”. ”Der er selvfølgelig også folk, jeg ikke kan nå, fordi de per definition vil holde fast i, at det er negativt at være tyk, og så er man selvfølgelig ikke interesseret i, at tyk bliver neutralt i stedet for et skældsord. Ofte ender det i en oversimplificeret diskussion om sundhed, hvor slank er lig med sund, og tyk er lig med usund. Forskelsbehandlingen er til at tage og føle på. Når slanke personer lever usundt, ryger, ikke dyrker motion eller lignende, får de ingen negative kommentarer i det offentlige rum, men spiser en tyk person en is på gaden, kan hun jo risikere at blive råbt ad. Og nej, jeg tror ikke, det handler om, at de tilråbende oprigtigt er bekymret for hendes helbred.