Av, mit hoved!
Foto: Panthermedia, Hanne loop
Vi lider mere af almindelig spændingshovedpine end nogensinde, har en dansk undersøgelse vist. I 1989 havde 78 procent af de adspurgte oplevet spændingshovedpine. Elleve år senere – i 2001 – svarede hele 86 procent, at de døjede med spændingshovedpine. Samtidig døjede 4,6 procent af befolkningen med kronisk hovedpine. Det var en stigning på 1,6 procent fra 3 procent i 1989.
Stigningen skyldes formentlig vores ændrede livsstil; mere stillesiddende arbejde, flere timer ved computeren og fjernsynet og mere tid i mobiltelefonen. Men forskningen har ingen endegyldige svar.
En anden tidstypisk tendens er vores stigende forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin.
På Dansk Hovedpinecenter diagnosticeres en fjerdedel af de kroniske hovedpinetilfælde at bunde i overforbrug af netop hovedpinepiller.
Langtidsforbrug af hovedpinepiller kan føre til forgiftning, der i sig selv giver hovedpine! Kroppen bliver vant til at få noget smertestillende, smertesystemet vænner sig til at få medicin, tolerancetærsklen over for medicinen vokser, og man tager en pille, så snart man mærker smerte, og pludselig er pillerne blevet årsagen til smerten. Altså hovedpine, der stammer fra hovedpinepiller. Man må maksimalt spise hovedpinepiller 14 dage ud af en måned og helst kun i kortere tid. Kuren mod medicinfremkaldt hovedpine er afvænning over to måneder, og resultaterne viser, at patienternes hovedpine mindskes betydeligt efter afgiftning.
Hvad er årsagen?
Årsagen til spændingshovedpiner er mange gange ganske simpel. Opdager man f.eks., at hver gang man har siddet længe ved computeren, starter hovedpinen, så er løsningen selvsagt at tage en pause fra skærmen og få noget frisk luft. Skyldes hovedpinen dårlig søvn eller for streng diæt, er det maden og nattesøvnen, der skal sættes ind overfor.
Hovedpine, der bunder i livsstil, skal afhjælpes ved at ændre livsstilen – ikke ved at snuppe en pille for at dulme symptomet. Også ved hovedpine, som er opstået pga. psykiske årsager som bekymring eller stress, gælder det om at få taget fat i det bagvedliggende problem og ikke sætte et plaster på såret ved at spise en pille. Smerte er et advarselstegn om, at vi må ændre vores opførsel eller på vores ydre omstændigheder, lyder det generelle råd fra Dansk Hovedpinecenter.
Migrænepatienter derimod har en lidt større opgave foran sig, fordi årsagerne til migrænen som regel er mere komplekse, men også her gælder det om at kende sin grænse.
Cirka 50 procent af vores smertegener er arveligt betinget, så her kan vi ikke gøre meget. Migræne bliver udløst, når bægeret er fuldt, derfor må vi skrue på de faktorer, som vi kan gøre noget ved. Resten af bægeret bliver fyldt af en række ydre faktorer, som vores miljø, vejret med skiftende højtryk og lavtryk, stærkt sollys, hvad vi spiser og drikker, samt en række indre faktorer som stress, søvnmangel og hormoner. Hvis man både har sovet dårligt, haft alt for travlt og er præmenstruel, skal der måske kun et enkelt glas rødvin til for at udløse migræne. En anden dag ville man kunne dele en flaske vin med en veninde uden at få migræne.
Skriv dagbog
Første skridt hen imod at komme til bunds i hovedpinen er at finde den præcise diagnose på den. Det er nemlig den eneste vej til at finde frem til den rette behandling og medicin. På bl.a. Dansk Hovedpinecenter samt Migræne- og Hovedpineforeningens hjemmesider kan man hente skemaer, såkaldte hovedpinedagbøger, som man udfylder, hvis man har oplevet hovedpine i løbet af dagen. Hovedpinedagbøgerne stiller specifikke spørgsmål til, hvornår, hvor, hvordan og hvor længe hovedpinen viste sig, og sådan et regnskab giver lægen et godt værktøj til at stille en præcis diagnose.
Spændingshovedpiner, migræne, medicinfremkaldt hovedpine og klyngehovedpinen Horton er vidt forskellige lidelser, derfor må behandling og medicin også være forskellig.
Det er en myte, at man kan tage migrænemedicin mod svær spændingshovedpine. Spændingshovedpiner og migræne er to helt forskellige ting. Spændingshovedpiner opstår som en kombination af muskelspændinger og overfølsomhed over for visse typer smerte. Migræne opstår, fordi blodkarrene på smertesiden af hovedet udvider sig. Migrænemedicinens opgave er derfor at få blodkarrene til at trække sig sammen. En spændingshovedpine vil blot blive værre med migrænemedicin.
Hvad er migræne?
Migræne er en halvsidig, dunkende, anfaldsvis hovedpine, som kan ses i alle aldersklasser.
Ofte ledsages hovedpinen af kvalme og/eller opkastninger.
Man bliver overfølsom over for næsten alle udefrakommende påvirkninger (især lys og lyd) og søger derfor ofte hvile i et mørkt, stille lokale.
Anfaldet af hovedpine varer fra få timer til maksimum tre døgn.
Hvad er spændingshovedpine?
Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. Anfaldet opfylder typisk mindst to af disse kriterier:
Mild til moderat intensitet.
Smerte i begge sider af hovedet eller som en ring omkring hovedet.
Strammende eller pressende smerte.
Smerten forværres ikke af fysisk aktivitet.
Typisk er hovedpinen værst om morgenen, bedre i løbet af dagen for så at forværres igen om aftenen, når man er træt.
Ingen kvalme, opkastninger eller lysskyhed (symptomer ved migræne).