Krop & velvære
24. marts 2011

6 slemme slankemyter

Mange bliver ledt på vildspor i slankejunglen, for myterne er mange! For mange betyder det at tro på en fejlagtig slankemyte, at slankekuren ikke bliver helt så vellykket som muligt. Men for andre kan myterne gøre, at du tager på, selvom du forsøger det modsatte!
Af: Stephanie hansen
https://imgix.femina.dk/media/b8c7e68d51dd443bb886fefac91c567c.jpg

Foto: Colourbox.com

Derfor kigger vi på 6 af de mest kendte myter, og giver dig sandheden til dit vægttab!

Myte1: Frugt feder ikke

Frugt indeholder frugtsukker, og hvis du får for meget af det, vil du tage på! De værste frugtsyndere er den tørrede slags og friskpresset juice - her er sukkerindholdet faktisk lige så stort som i cola!

»Frugt er godt til at erstatte den søde tand med, men der er også kalorier i frugt så du kan ikke bare spise alt det du har lyst til. Som udgangspunkt kan du spise 3-400 g frugt om dagen når du har et ønske om at tabe dig. Det er dog altid bedre at snuppe et ekstra stykke frugt end en pose vingummi hvis det virkelig brænder på«, siger SlankeDoktor.dk's chefdiætist Lisa Bolting.

FÅ GODE RÅD OG VEJLEDNING OM, HVORDAN DU KAN STARTE DIN NYE LIVSSTIL HER

Myte 2: Muskler bliver til fedt, når du holder op med at træne

Fedtmassen og muskelmassen er adskilt, og det er derfor ikke muligt, at omdanne en muskel til fedt. Dog vil du sagtens kunne opleve, at du er blevet mere blævret i musklerne, hvis du er holdt op med at træne. Dette kommer sig af, at fastheden i musklerne kan forsvinde, når du ikke længere stimulerer dem.

Myte 3: Mavebøjninger giver flad mave

Vi har sagt det et par gange før, men lad os nu slå det fast: Man kan ikke punktslanke sig!

De kalorier du forbrænder, når du træner, bliver hentet fra alle fedtdepoter på kroppen. Derfor er metoden til at få en flad mave som alt andet: Spis mindre og rør dig mere!
Derudover er det en god ide, at undgå alkohol, stress og lyse kulhydrater.

Myte 4: Rødvin er sundt!

Alkohol er efter fedt det næstmest kalorierige stof, vi kan indtage. Derudover viser undersøgelser, at alkoholen giver en stressreaktion i kroppen, og stress giver som bekendt lagring af fedt på maven!

Faktisk vil et enkelt dagligt glas vin være nok, til at du tager 3-400 gram på om måneden - det er næsten 5 kilo på et år!

Myte 5: Løb er den mest slankende motionsform

Løb er bestemt en effektiv motionsform, men skal vi se på kalorieforbrændingen, så er romaskinen eller langrend faktisk større kalorieboostere.

Dog er den mest effektive motionsform for dig, den du kan tage dig sammen til at dyrke jævnligt.

Myte 6:Lightprodukter slanker!

Selvom kalorieindholdet i light produkter er mindre end i andre, vil de fleste mennesker komme til at indtage mere af lightproduktet end ellers, for "det feder jo næææsten ikke" og på den måde vil kalorieindtaget blive stort set det samme.

Undersøgelser viser desuden, at den søde smag fra lightprodukter kan snyde blodsukkeret og give kroppen en hungren efter flere søde sager.

Kilde: Aktiv Træning

Læs også