Sådan vælger du den rigtige tandpasta
Krop & velvære

4 ting, du skal vide, når du vælger tandpasta

2. februar 2018
af sundhedsredaktionen
Foto: Pantermedia
Hvilken tandpasta skal man vælge blandt de mange på markedet? Og hvad anbefaler Tandlægeforeningen? Få fiare tips om tandpasta, som du - måske - ikke vidste.

Der er mange faktorer, der er på spil, når man skal vælge tandpasta. Hvad skal den smage af, hvor meget skal den skumme, og kræver mine tænder måske et specielt hensyn? Se disse fire små tips, du måske ikke vidste om tandpasta.

Vælg en fluortandpasta. Flour hæmmer udvikling af caries. Voksne bør bruge 2 cm (ca. 1 g ) tandpasta pr. børstning.

LÆS OGSÅ: Overvejer du at anskaffe en tandpasta til at få hvidere tænder? Få tandlægens råd til hvide tænder her

Undgå tandpasta med triclosan, som findes i enkelte typer tandpasta. Triclosan er et bakteriedræbende stof mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og for at være hormonforstyrrende. Det er godkendt som konserveringsmiddel i udvalgte produkter, bl.a. tandpasta, håndsæbe, deodoranter og mundskyllemiddel, men bruges i dag kun i få produkter.

Hvis du har sarte mundslimhinder eller tendens til blister, er det en god idé at undgå tandpasta med Sodium Lauryl (SLS). Stoffet får tandpasta til at skumme, men giver ikke renere tænder.

Hvis du får eksem omkring munden og på læberne, kan det skyldes allergi over for stoffer i din tandpasta. Stop med at bruge den og kontakt din læge. (ISJ)

Kilder: Tandlægeforeningen og Miljøstyrelsen

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også