https://imgix.femina.dk/media/sondag/2014/05/21/hjerteforeningen/hjerteforeningen-prim.jpg
Krop & velvære

Pas på hjertet

19. maj 2014
af Elisabeth Wille
Foto: Panthermedia
”Du kan miste livet, før du dør…” Sådan lyder det i Hjerteforeningens nye kampagne, der sætter fokus på hjertesvigt.

Kronisk hjertesvigt er en betegnelse for en samling symptomer og tegn på, at hjertet ikke fungerer optimalt, ofte fordi pumpefunktionen er nedsat. Når den er nedsat pumpes, der ikke nok blod rundt i kroppen. Når blodet ikke pumpes videre fra lungerne og ud til resten af kroppen, får den ramte symptomer, som typisk er træthed og åndenød.

I 2010 levede 55.833 danskere med diagnosen hjertesvigt. 56 procent var mænd. Antallet af danskere med hjertesvigt er steget en smule i perioden fra 1997 og frem til 2010, hvor de nyeste tilgængelige tal er fra. Derudover anslås det, at omkring 10.000 danskere lever med hjertesvigt, uden de er blevet diagnosticeret for det.

Har du svigtet dit hjerte? Du kan læse mere om hjertesvigt her

I gennemsnit udvikler 20 procent hjertesvigt på et tidspunkt i løbet af deres levetid.
Hjerteforeningen anslår, at omkring 100.000 danskere vil få stillet diagnosen i løbet af de næste 10 år.

Mød her Dorte og Hanne, hvis mænd begge lider af hjertesvigt, og hør deres fortællinger om hvordan det er at være pårørende til et menneske med hjertesvigt.

Læs også