https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/07/29/oel-er-godt/oel-er-godt612x325.jpg
Krop & velvære

Øl har gode egenskaber for kvinder

22. juli 2012
af Nina Bendixen, NewsDesk, Aller Media
foto: Pantherstock.com
Det er en myte, at øl ikke er ligeså sundt som vin. Humlen har nemlig gode egenskaber for kvinder

Danskerne får stadig mere smag for specialøl. Der er faktisk tale om en stigning på 500 pct. siden 2003 i salget af specialøl. Fremgangen skyldes blandt andet, at der bliver importeret flere specialøl til butikkerne, og de mange varianter giver også kvinderne smag for den humledrikken.

- Bryggerierne har bestræbt sig på at lave nye øltyper, som er mindre bitre og dermed appellerer mere til kvinder. Blandt sommer-øllene er der en del hvedeøl, men der er også for eksempel Carlsbergs Velvet Ale, som har en lidt champagneagtig smag, siger kommunikationschef for bryggeriforeningen, Per Sten Nielsen.

- Når det så er sagt, så oplever vi også, at mange kvinder godt kan lide mørke og stærke øl ofte med en smule sødme, siger han.

Øl er sundt
Og der er fordele ved at skifte vinglasset ud med ølkruset.

- Øl er et lavalkoholisk produkt i forhold til vin, du får simpelthen mindre alkohol. Og så indeholder øl både gode vitaminer og silicium, der er godt mod knogleskørhed, som især rammer kvinder, siger Per Sten Nielsen.

Specialøllene kommer i mange varianter og passer derfor både til den intime middag såvel som til festlige begivenheder.

- Jeg tror, at danskerne sætter en ære i at servere et bredt udvalg for deres gæster. Både den klassiske pilsner og så nogle specialøl. Det er god stil og et godt alternativ til vin.

LÆS MERE: En frisk opskrift på lækre øl-sommerdrinks

Stigning i salget af specialøl
Der er tale om en stigning på 500 procent af salget på specialøl siden 2003. De små bryggerier tager deres bid af kagen, men også store bryggerier som Carlsberg og Bryggeriet Vestfyen fylder godt på markedet for specialøl.

- Ølsalget har ellers været faldende, men det gælder ikke for specialøllene, siger han.

I 2003 udgjorde øl fra mikrobryggerier blot 0,5 procent af markedet målt på volumen. Ved udgangen af 2011 udgjorde det 4,5 procent.

LÆS MERE: Ligesom øl, har vin også sine fordele, blandt andet er den velsmagende druedrik god for dit sexliv, læs her hvorfor

Gratis sunde tips på facebook?

Vil du gerne have gratis sunde tips direkte på facebook? Så vær med i sundhedsgruppen, som er resultatet af et samarbejde mellem SØNDAG, Femina, ELLE, Q og Mad & Bolig. Giv gruppen "Sunde tips - hver dag" et "like" lige her.

Læs også