Kost & motion

Ugens slankeopskrift: Marineret kalkunbryst med coleslaw

Kål er ultrasundt og slankende, og så mætter det rigtig godt. Her serveret med lækker marineret kalkunbryst

Marineret kalkunbryst med coleslaw til 2 personer

INGREDIENSER
350 g kalkunbryst
1 usprøjtet appelsin
1 usprøjtet citron
1 spsk. friske timianblade
salt og friskkværnet peber
 
COLESLAW
150 g gulerod, skrællet vægt
100 g hvidkål
100 g bladselleri, den 
inderste lyse del
50 g ærtespirer
1 håndfuld persille
1 håndfuld dild
 
DRESSING
100 g yoghurt naturel 3,5 %
2-3 tsk. æbleeddike
1 tsk. honning
1 tsk. knust spidskommen
salt og friskkværnet peber
 
TILBEHØR
2 skiver rugbrød a 35 gram
 

Opskrift - sådan laver du marineret kalkunbryst med coleslaw

 
1. Skær kalkunbrystet i tynde skiver. Skyl citrusfrugterne, og riv skallen fint. Gem den til dressingen. Pres saften, og tilsæt timianblade. Lad kødet trække i citronsaften i mindst 2 timer.
 
2. Dup kødet tørt, krydr med salt og peber, og steg det i 2-3 minutter på hver side på en varm (grill)pande, til det er mørt, men ikke tørt.
 
3. Coleslaw: Skræl guleroden. Skyl hvidkål, bladselleri og spirer, og skær dem i tynde strimler. Skyl persille og dild, og hak det fint.
 
4. Dressing: Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag til med appelsin- og citronskal, salt og peber. Bland dressingen sammen med grøntsagerne.
 
5. Servér kalkunbrystet med coleslaw og rugbrød.
 
Næringsindhold pr. person
Energi:  367 kcal
Protein: 44,6 g
Fedt: 6,8 g
Kulhydrat: 35,4 g
Kostfibre: 7,5 g