Kost & motion

Thora var veganer i en uge: "Min datter begyndte at græde"

Kan en mor til to vinke farvel til letmælk i kaffen og frikadeller til aftensmad? Vores journalistThora Makita Bruun prøvede at være veganer i en uge - læs hendes dagbog her.

"Gud nej, det må jeg ikke”

Siger jeg og kigger ned på min tallerken, hvor en stor klat forbryderisk hytteost fylder uforholdsmæssigt meget ved siden af noget gulerodssalat, agurk og nogle hvedekerner, jeg har taget fra frokostbuffeten i kantinen.

Thora Makita Bruun er i gang med en veganerkur på syv dage for femina. Det betyder ingen mælkeprodukter og ingen kød.

"Jeg vil faktisk gerne være veganer"

Hytteosten på min frokosttallerken vidner om, at der er mad, jeg savner i min hverdag: Jeg tænker meget på letmælk i te, ost på pizza og noget så simpelt som smør.

Men samtidig vil jeg faktisk rigtig gerne være veganer. Det er ikke, fordi jeg finder maden speciel spændende umiddelbart, men fordi jeg ikke er vild med den måde, vi behandler dyr på i produktionen.

Jeg ved også, at det vil gavne klimaet, hvis flere af os levede vegansk.

Er der mælk og æg i bollerne?

Splittelsen mellem, hvad jeg vil, og hvad jeg egentligt har lyst til at spise og ikke mindst, hvad der er hurtigt tilgængeligt og nemt, skal vise sig at rykke i mig hele ugen.

Det begynder dog meget godt: I min lokale bager spørger jeg med høj og klar stemme: ”Er der mælk eller æg i bollerne?” På en måde er jeg lidt stolt over min nye identitet, også da jeg køber stort ind i veganersektionen i Superbrugsen.

Både veganer-cheddarost og fake-skinke, cashew-nødder, tørrede frugt, kiks, havredrik, falafler mm, fordi jeg føler, at jeg er sådan en, der gør noget.

Men det skal være nemt: Dag et spiser jeg spiser pesto med pasta uden æg til morgenmad/frokost. Senere laver jeg pasta med tomatsovs til mine børn og mand med stegt kylling ved siden af, og så spiser jeg selv tomatsauce og pasta uden æg om aftenen.

Da jeg smager på maden, føler jeg mig henvist til de dage, jeg studerede – også i betragtning af, at jeg allerede har spist en variant af retten samme dag. Jeg craver efter noget sødt efter denne oplevelse og finder lidt whisky og rosiner i mangel af bedre.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

De usunde veganerveje

Tirsdag går det ok godt. Om morgenen smører jeg veganerblok, der mest smager af plantemargarine, på kanelknæk, spiser masser af salat til frokost, og udon med tang, champignoner, miso og søde kartofler til aften.

Men som ugens dage går med to små børn og trædemølle bliver det sværere at navigere på en varieret vegansk måde, og flere dage ender jeg med boller med veganerblok eller pasta med tomatsauce og ketchup til aftensmad, mens jeg skal se på, at de andre i familien guffer frikadeller og spiser sesam-dressing.

Omstillingen er sværere, end jeg troede. De dage, hvor jeg har planlagt nøje, hvad jeg skal have at spise (primært i begyndelsen), er det nemt nok, men når køleskabet byder mest på æg, leverpostej og et par gulerødder, vælger jeg de usunde veganerveje ud, såsom riskiks med mørk chokolade.

LÆS OGSÅ: 7 ting, du skal vide, før du bliver veganer

Hvordan føles det?

Sultent er det korte svar. Omvendt føler jeg mig lettere i kroppen. Jeg er faktisk begyndt at synes, havredrik i teen smager ok.

Hvis jeg blev ved over længere tid, tror jeg måske, jeg ville mærke en forskel til det bedre, men jeg synes, at det kræver en stor omstrukturering i min hverdag.

Da jeg spiser avocadomad til morgenmad om lørdagen, og min veganeruge næsten er slut, siger jeg til min 7-årige-datter, at jeg måske godt kunne overveje at blive vegetar. Ikke veganer, bare vegetar.

LÆS OGSÅ: Vegansk mad: 5 lækre opskrifter, du bare skal smage

Jeg ved ikke hvorfor, men hun begynder at græde. ”Så kan vi jo ikke lave mad sammen”, siger hun. ”Vi kan da lave pandekager sammen”, siger jeg.

Jeg tror nu, at jeg vil prøve det alligevel. At være vegetar. På et tidspunkt, når det passer.