chiafrø
Kost & motion

Superfood: Chiafrø

De små mellemamerikanske chiafrø indeholder gode fedtsyrer og godt med fibre, og så smager de ikke af noget og kan derfor bruges i de fleste retter, der skal have et ekstra pift sundhed.

 
Chiafrø kommer fra planten salvia hispanica, der stammer fra Mellem- og Sydamerika og er en del af mynteslægten. De indeholder blandt proteiner, omega 3- fedtsyrer og fibre, hvilket blandt andet din fordøjelse og mæthedsfølelse nyder gavn af. Derudover får du også en del calcium fra frøene, og det er en god ting, når det kommer til at forebygge knogleskørhed. Samtidig suger frøene en masse vand (hvilket også øger mæthedsværdien) og danner en geléagtig overflade, der efter sigende skulle kunne forebygge hurtigere stigninger i blodsukkeret. 
 
Sådan kan du spise dem
Frøene smager stort set ikke af noget, og du kan derfor bruge dem på mange forskellige måder og i mange forskellige retter fra grød og bagværk til smoothies og salater. Du kan både sætte frøene i blød inden brug, bruge dem, som de er, eller knuse dem. Men husk, at frøene binder væske svarende til 10-12 gange deres vægt, så hvis du ikke sætter dem i blød inden, så skal du huske at tilsætte ekstra væske til din bageopskrift.
 
LÆS OGSÅ: Ligesom chiafrø er superfood er der også en del røde spiser der er godt for helbredet. Se hvilke her
 

Det skal du vide om chiafrø

Frøene kan være enten hvide eller mørke, men også røde. Sørg for at gå efter enten de hvide eller mørke, da de røde er umodne frø. En skefuld chiafrø indeholder cirka 70 kalorier. Det anbefales, at du max spiser 15 gram chiafrø pr. dag. 
 
 
Læs mere om: