Sundhedseksperter: Dette tip fortryder jeg

Lotte Arndal ville ønske, hun aldrig havde givet sine klienter en kostplan, Christian Bitz, at han ikke havde været så opsat på at få ret i sit syn på sundhed, og Michelle Kristensen, at hun ikke havde sagt, at man skulle spise morgenmad, lige når man stod op.

Læs her, hvorfor sundhedseksperterne fortryder.

Michelle Kristensen

Husk at spise morgenmad

- For en del år siden var jeg fortaler for, at du skulle spise morgenmad, lige efter du stod op. Samtidig sagde jeg til folk, at de skulle huske at spise mellemmåltider. Det havde jeg lært på universitetet, hvor jeg læste idræt og human ernæring, fortæller ernæringsekspert Michelle Kristensen, aktuel med opskriftsbogen 'Mission Sund Mad'.

- Her havde vi også fået at vide, at det var vigtigt, at du fik dine tre hovedmåltider og gerne et mellemmåltid eller flere, så blodsukkeret var stabilt, og at man nærmest ikke måtte mærke sult i løbet af en dag. Det formidlede jeg videre, da jeg selv blev færdig.

– De første par år, hvor jeg kørte sundhedshold, var jeg en rimelig hård hund, i forhold til hvad mine kursister måtte og ikke måtte. Mine kursister fik besked på, at de skulle spise morgenmad i den første halve til hele time, efter de var stået op.

- Kursisterne tog godt imod det. Morgenmadsreglen havde folk hørt om i mange år, så der var ikke noget nyt ved det, de fulgte bare mit råd, siger hun.

Mekanisk sundhedsopfattelse

Men Michelle Kristensens holdning ændrede sig for fem år siden, da hun talte med Christian Stadil, topchef for Thornico. Han fastede, og han opfordrede hende til at prøve det.

– Så sagde jeg: "Det kan du godt glemme, det går imod alle mine regler!" Alligevel fik han overtalt mig til det. Desuden satte jeg også et hold til at faste.

- Det gav rigtigt gode resultater, og så begyndte der at poppe mere og mere forskning frem om, at vi ikke skal spise morgenmad, lige når vi er stået op, eller at vi ikke behøver at spise morgenmad i det hele taget. Og det tog jeg til mig, fortæller hun.

Så i dag er hendes holdning til morgenmad, at der sagtens kan gå et par timer eller mere, inden den indtages, og at man helt kan skippe den. Når det er sagt, så skal man selvfølgelig sørge for, at man får noget sundt at spise og får energi nok. Og det gør man ved at lytte til kroppen, mener ernæringseksperten:

– I det store billede er det med, at man skal spise morgenmad på et bestemt tidspunkt, mere en del af en mekanisk sundhedsopfattelse, der dikterer, at hvis du får den og den morgenmad, så får du den energi, du gerne vil have.

- Her er jeg fortaler for, at man hver især skal lære at mærke efter: Er jeg sulten? Har jeg brug for det? Det er jo forskelligt, hvor sultne vi er, og hvor meget krudt vi bruger. Kroppen er intelligent, hvis vi bare gider at lytte til den.

– Nogle mennesker har det bedst med at spise seks måltider på en dag, der er knap så store, og så skal de gøre det. Selv spiser jeg ofte to store måltider i løbet af dagen og et snack-måltid. Det fungerer bedst for mig, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: 5 gode snack-vaner

Christian Bitz

Debatten fremfor godt fjernsyn

Ernæringseksperten Christian Bitz blev kandidat i human ernæring i 2004. Det var hans mål at gøre Danmark sundere, og derfor kastede han sig ud i højlydte debatter, hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Han var meningsdanner med stort M og havde blandt andet sin egen klumme om sundhed i Berlingske, i iForm og var fast ernæringsekspert i 'Go’ morgen Danmark' på TV 2.

Han havde en moderat tilgang til det at være sund, eksempelvis var lidt kød godt, men ikke for meget, og det mener han stadigvæk idag, men måden, han gik ind i debatten på dengang, ville han lave om på i dag.

– Jeg var meget kategorisk, og jeg tog gerne debatterne for at få ret. De fleste kampe, jeg har taget, har jeg dog været stolt af, men jeg tog alle kampe for at overbevise folk om, at det var mig, der havde ret, siger han.

Og den tilgang betød, at fronterne nogle gange blev trukket unødigt skarpt op for at få ret og for at lave godt fjernsyn, mener han.

– Jeg havde eksempelvis en debat om mælk i 'Go’ morgen Danmark', og der var en mand fra det mere alternative miljø, der var en del ældre end mig, inde og tale negativt om mælk, mens jeg slog på, at det ikke var så skadeligt. Der gik jeg ret meget til makronerne, og jeg drak et glas mælk, imens vi lavede debatten.

- Denne udsendelse gav et utroligt dårligt forhold til mange af mine alternative kollegaer, som absolut ikke var fortalere for mælk. Her kunne jeg godt have været en bedre debattør fremfor at lave godt fjernsyn, siger han.

Mildere med årene

I dag er ernæringseksperten blevet mildere.

– Jeg er stadig lige så ambitiøs, som jeg var for 15 år siden, men jeg har fået mere respekt for andre og deres holdninger. Jeg har erkendt, at der er grænser for, hvor meget jeg kan ændre ved hele tiden at råbe op.

- Jeg er blevet bedre til at lytte og være enig om at være uenig med andre. Jeg har ikke så travlt med at få ret, og det giver en vis ro. Roen skyldes nok min erfaring. Da jeg var 30 år, troede jeg, at jeg var verdensmester til det hele, og nu er jeg 42 år og kan godt se, at der er mange andre dygtige mennesker, siger han.

Og i dag behøver Christian Bitz ikke absolut at blande sig, hvis han er uenig.

– Hvis der nu er en blogger, der skriver noget tosset om sundhed, så behøver jeg ikke nødvendigvis at have en holdning til det. Når ikke alting bliver gjort til konflikter, så gør det også, at de forsvinder hurtigere i medierne. Så jeg bekæmper nogle gange uenighed med stilhed og rummelighed.

- For eksempel sagde jeg for nylig nej tak, da Ekstra Bladet ville have mig til at kommentere vandfaste. Vandfaste er jo torskedumt, men jeg så ingen grund til at kommentere det, for så kunne de unge mennesker synes, at vandfaste blev endnu mere interessant, siger han.

Lotte Arndal

Kostplan frem for alt

Da Lotte Arndal, der er personlig træner og indehaver af Arndal Spa og Fitness, læste til kostvejleder for 25 år siden, lærte hun meget om madens energitæthed, omsætning af energi, mineraler, fedt og vitaminer.

Så da Lotte Arndal var færdig med sin uddannelse og skulle til at vejlede klienter selv om vægttab og sundhed, var det helt naturligt, at vejledningen var baseret på en kostplan, der netop tog afsæt i madens energitæthed, altså hvor mange kalorier der var i maden.

– Når folk kom til mig for at tabe sig og leve sundere, så lavede jeg en kostplan til dem i flotte farver i et software-program, så de kunne få en lille folder med hjem. Jeg var vild med de kostplaner, og det virkede meget professionelt at kunne give dem sådan en med i hånden, fortæller hun.

På kostplanen stod der, hvad de skulle spise hver dag, og hvor mange kalorier der var i maden.

Kasserede kostplanen

Det var dengang i 90’erne, hvor man ikke lige selv kunne gå ind og google en kostplan på nettet, og Lotte Arndals klienter var glade for at få en kostplan, der kunne skabe overblik og detaljeret viste, hvad de måtte og ikke måtte spise.

– Når mine klienter fulgte den, så tabte de sig også. Problemet var, at der ikke gik særlig lang tid, før de brød kostplanen, fordi de ikke kunne få den til at fungere i sociale sammenhænge, hvor det var svært at følge en plan.

- Det var let nok for dem at holde diæten, når de var alene og hjemme, men de kunne ikke holde den, når de var sammen med familie og venner, hvor der var mange fristelser, der ikke passede med kostplanen, forklarer Lotte Arndal.

Kostplanerne tog heller ikke højde for, at mad og følelser hænger tæt sammen for mange mennesker.

– Folk har mange følelser forbundet med mad. Mine klienter faldt i, når de blev kede af det eller havde haft en dårlig dag på jobbet og så lige syntes, at de skulle opmuntres med noget sødt. Fordi det ikke stod på kostplanen, kom de til at føle enormt meget skyld bagefter, siger hun.

Lotte understreger at problemet med kostplaner er, at de ikke er tilpasset det virkelige liv, og de ikke giver et naturligt forhold til mad, fordi man hele tiden skal være på vagt.

LÆS OGSÅ: Her er de 10 kure, vi googler mest

Mere holistisk

I dag bruger Lotte Arndal ikke kostplaner og går mere holistisk til værks, når folk kommer til hende for at tabe sig og leve sundere.

– Min erfaring er, at det lykkes bedre med et varigt vægttab, hvis der er plads til lidt usund mad, så længe du spiser en sund grundkost. Det skal ikke være enten-eller, og der skal være plads til at træde lidt ved siden af, fortæller hun.

Det betyder, at i dag, når Lotte Arndal vejleder om kostomlægning, så må du også godt spise almindelige ting som frikadeller og drikke et glas vin. På den måde bliver der ikke så meget skyld i forbindelse med kostomlægning, fordi du får elastik, mener hun.

Det vigtige for Lotte Arndal er ikke længere, at du skal spise noget specielt, men lære at spise ordentligt. Det er nu ikke altid lige den anvisning, folk forventer, når de kommer til hende.