hvidkål
Træning og kost

Hvidkål - derfor skal du spise det

4. januar 2018
af Jo Brand
Foto: Columbus Leth
Når du spiser hvidkål, sparer du på både bank- og kaloriekontoen, samtidig med at du får masser af C-vitamin og fibre.

DERFOR SKAL DU SPISE HVIDKÅL

Hvidkål indeholder masser af fibre, hvilket betyder, at det mætter godt. Derudover giver fibrene også dine tarme noget at arbejde med, hvilket er afgørende for en sund fordøjelse. Uden fibre risikerer du, at tarmen ”går i stå”, og at du får forstoppelse. Er du ikke vant til at spise kål, kan det godt være lidt hårdt for maven til at begynde med, men giv det lige lidt tid, hvis du ellers ikke har problemer med tarmen.
Når du spiser hvidkål, får du virkelig meget mad for få kalorier. Hvidkål indeholder nemlig kun 25 kcal pr. 100 gram, hvilket vil sige, at du kan spise et halvt kilo hvidkål og få det samme antal kalorier, som der er i en skive rugbrød. Dermed er hvidkål også godt at spise, hvis du vil tabe dig eller bare vedligeholde din vægt.
Der er i øvrigt stort set lige så meget C-vitamin i hvidkål, som der er i citron, og for de fleste vil det være nemmere at få deres daglige dosis C-vitamin. Det er trods alt nemmere at spise 200 g hvidkål end 200 g citron, og 200 gram hvidkål er netop, hvad der skal til for at dække dit daglige C-vitamin-behov, hvilket er vigtigt, hvis du skal have et velfungerende immunforsvar. LÆS OGSÅ: Hakkebøffer med stuvet hvidkål Med hvidkål følger også bitterstoffer (fytokemikalier), der siges at modvirke kræft og hjerte-kar-sygdomme, og plantenæringsstoffer (antocyaniner), der har antiinflammatoriske egenskaber. Sidst, men ikke mindst er hvidkål billigt. Så når du spiser det, får du både meget sundhed og meget mad for få penge. Kilde: Sofia Sommer, ernæringsøkonom og forfatter bl.a. til bogen ”Sunde vaner, smuk figur – 7 enkle trin til en krop, du elsker” LÆS OGSÅ: Kvinde, kend din kål
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også