Kost & motion

Her er de 10 kure, vi googler mest

"Der er to kure her, der adskiller sig fra de andre", siger en ernæringsekspert.

Hvor godt det egentlig er at følge en streng kur er stadig et omdiskuteret emne. Nogle slår et slag for kosttrends og mener, de kan medføre flere sundhedsmæssige fordele, mens andre ernæringseksperter er modstandere af ”diætsamfundet” – hvor vi fravælger specifikke fødevarer og kaster os ud i fastekure.

Uanset hvad vi og eksperterne mener, så er der i hvert fald en ting, der er sikkert og vist – og det er, at vi generelt er meget optagede af kure både i Danmark og udlandet. Der googles tusindvis af spørgsmål hver dag, om hvilken kur man bør følge.

Her er de 10 mest googlede kure:

1. Keto-diæt

Keto-hysteriet tog til for et par år siden. Denne diæt handler om at reducere indtaget af kulhydrater kraftigt og i stedet spise mere fedt. Det skal gøre, at kroppen i større grad må bruge fedt som energikilde, og fedtsyren vil nedbrydes i leveren til ketonstoffer.

Det er denne proces, der har givet navn til keto-diæten, har Vegard Lysne, klinisk ernæringsfysiolog og stipendiat ved Universitetet i Bergen, tidligere sagt til kk.no.

LÆS OGSÅ: 4 myter om råvarer - hvad er fup og fakta?

2. Dubrow-kuren

Kuren går kort fortalt ud på, at du kan spise, hvad du vil - men inden for en specifik tidsperiode. Du faster 12-16 timer i døgnet og spiser i de resterende. De fleste begynder om natten, springer morgenmaden over og spiser sit første store måltid ved frokosttid. Derefter har de syv timer til at spise inden morgendagens faste. Dubrow-kuren er altså baseret på begrebet ”intermitterende faste” - faste med mellemrum.

3. Noom-kuren

Ifølge den amerikanske internetside Shape, er denne kur baseret på dine personlige oplysninger om alder, køn, højde og vægt. Dette beregnes i en særlig formel, hvorefter du får et individuelt tilpasset kostprogram, hvor ingen madvarer er ”ulovlige”. Alligevel er det madvarer med lavt kalorieindhold og masser af grønt, der dominerer denne kur.

4. Carnivore-kuren 

Carnivore-kuren eller kødkuren som den også kaldes, er meget populær blandt især amerikanere. Denne kur handler om kun at spise animalske produkter – altså kød, fisk, æg og andre mejeriprodukter. Kuren ekskluderer al andet mad som frugt, grøntsager, nødder, korn og frø.

5. Middelhavskuren

Denne kur blev den nye store kur i 2019. Ifølge en diætist bør denne kur hellere kaldes en god og varieret diæt i stedet for en kur. Den er mindre streng, indeholder meget grønt og tillader også et lille glas vin til maden!
Frugt og grøntsager er centrale i middelhavskuren. Friske, frosne, som konserves eller tørrede. Mindst fem portioner hver dag – mere hvis du kan og helst et bredt udvalg.

- Middelhavskuren ligger tæt op ad vores eksisterende kostanbefalinger til en sund kost. Så hvis folk begynder at blive interesseret i middelhavskost, i modsætning til andre og ofte mere ekstreme kure, så er det faktisk positivt, har Ragnhild Lekven Fimreite, der er autoriseret klinisk ernæringsfysiologi ved Haukeland Universitetssygehus sagt til kk.no sidste år.

Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her

6. Optavia-kuren

Optaviakuren er også meget populær hos amerikanere. Ifølge Womens Health er det en kur, der går ud på at spise færdiglavede lavkaloriemåltider. Disse måltider kaldes brændstof og er klar til at spises hvor som helst. Måltiderne kan være alt fra barer til brownies og små portioner af makaroni og ost. Det udgør det meste af diæten, foruden et måltid om dagen bestående af rene ingredienser og grøntsager.

7. Dr. Gundry-kuren

Dette er en kur skabt af tidligere hjernekirurg Steven Gundry, som nu bruger al sin tid på at forske i sundhed og diæt. Dr. Gundry-kuren går kort forklaret ud på at spise mad, der ikke indeholder lektiner (en særligt protein, der findes i planter, red.). Han mener, at ved at eliminere indtaget af disse, vil det hjælpe til færre betændelser og vægttab. Det skriver Pure WowI kuren ser man mange grøntsager, olivenolie, nødder, frø, kød fra køer, der kun får græs, samt vildfanget fisk.

8. Fastekuren

En af de mest populære kure har handlet om at faste periodisk - eksempelvis 5:2 kuren. Denne kur handler rent ud sagt om, at faste eller spise meget lidt to dage i ugen. Faste kan være med til at forebygge udvikling af overvægt, fordi man opnår en reduktion i det totale energiindtag.

LÆS OGSÅ: Slankeråd - 6 tips, der gør slankekuren sjovere

9. Fodmap kuren

Fodmap-kuren bruges især af mennesker, der har maveproblemer. Tesen er, at du ved at undgå visse madvarer kan reducere dine maveproblemer, hvis du har symptomer på irritabel tarm (IBS). Undersøgelser viser at omtrent 10 procent af os har problemer med tarmene.

10. Shepard’s-kuren

Sheperd’s-kuren er en lav kulhydrat- og ekstremt fedtholdig madplan, der erstatter usunde kulhydrater med såkaldte helbredende fedtstoffer.

Samme udgangspunkt 

Tine Sundfør, klinisk ernæringsfysiolog ved Synergi Helse, siger til kk.no at det alle disse kure  har til fælles, er at reducere kalorieindholdet – men på forskellige måder.

Nogle fokuserer på en sundere diæt, mens andre tager udgangspunkt i at spise mindre eller kun i et vist tidsrum.

- Udgangspunktet er det samme og hvis du ønsker at gå ned i vægt, er du jo nødt til at foretage ændringer. Personligt synes jeg jo at nogle af disse kure kan virke underlige – ikke at det er farligt, men det er specielle måder at tænke på. Jo mere ekstrem en kur bliver, jo vanskeligere er det at holde den over tid, siger Sundfør.

Vanskelige at følge

Hun tror, det er vanskeligt at gennemføre flere af kurene, fordi det ikke altid passer ind i vores liv. Sociale omstændigheder er ofte den største udfordring, uanset hvilken type kur, du følger. Desuden er man nødt til at følge en kur i lang tid, måske to-tre år, for at vedligeholde vægten efter man har nået det ønskede vægttab.

- Hvis du har tænkt dig at leve på en ketokur, altså fjerne alle kulhydrater til fordel for fedt, betyder det, at du måske ikke spiser frugt og grønt i det hele taget – og det er ikke godt. Grønt-gruppen er den fødevaregruppe i diæten, som bedst for vores helbred – de beskytter mod kræft, hjerte-og karsygdomme og styrker immunforsvaret.

- Hvilke af disse kure synes du, virker gode at følge?

- Der er to kure her, som skiller sig ud for mig, og det er Noom-kuren og Middelhavskuren. Førstnævnte kender jeg ikke noget til, udover det, som står her, men hvis det er dét, den går ud på, så ligger begge disse tæt op af de offentlige anbefalinger.

LÆS OGSÅ: 6 fatale slankebrølere

Tine Sundfør fremhæver også en moderat lavkulhydratkur frem som et godt alternativ.

- Det kan fungere godt sundhedsmæssigt, hvis du er bevidst om at spise sunde fedtkilder, reducere kornprodukter og supplere med mange grøntsager. Først da begynde det at ligne middelhavskuren og kan være sundt.

Tænk hellere almindelig mad, men mere struktur

Jostein Sæle, som er klinisk ernæringsfysiologi ved Evjeklinikken i Norge, forholder sig kritisk til kure. Han har tidligere sagt til kk.no, at hvis målet er at gå ned i vægt, så er tricket at indføre livstilsændringer, i stedet for at bruge slankekure, pulverkure eller faste. Sådanne ændringer er ikke holdbare, understreger han.

- Tænk hellere på almindelig mad, men mere struktur, mere bevidsthed om madvarevalg, mindre slikspisning og mere aktivitet. Man ser det igen og igen: Skal vægten holdes nede, må ændringerne være livsvarige, siger han.

Ernæringsfysiolog Gunn Arsky har påpeget, at det er vigtigt at spise ofte nok. Det kan være nyttigt at huske, at du ikke behøver gå sulten eller droppe mange madvarer:

- Du behøver ikke at fjerne al sukker eller aldrig mere drikke vin, du bør hellere lære dig selv nogle tricks for at begrænse indtaget, og nyde det, der er. Målet er at reducere energiindtaget - uden at du føler, at du lever på en kur, uden at du er nødt til at opgive maden, uden at være sulten og uden at benytte få eller usædvanlige madvaner, har han tidligere sagt.

 

Læs mere om: