Derfor spiser vi usundt
Træning og kost

Forsker: Derfor spiser vi usundt

30. april 2019
af Christina Bølling & journalist Jo Brand
Foto: PantherMedia
Selvom vi god ved det, at vi skal motionere og spise sundt, er det ikke alle der gør det. Hvorfor? Og hvordan kan vi komme i gang med at gøre det? Læs med her, og se, hvordan du kommer igang med en sundere livsstil
Vi ved det godt: Vi skal spise sundt og motionere, men vi gør det ikke. Hvorfor? Og måske endnu mere vigtigt: Hvordan kan vi komme i gang med at gøre det? Det ved Reinhard Stelter, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i coaching- og idrætspsykologi. Og det, der går galt, kan ifølge ham forklares både ud fra nogle samfundsmæssige betragtninger og ud fra, hvordan det enkelte menneske er skruet sammen.
Vi starter med de samfundsmæssige: – Noget af det, man véd spiller en rolle for, om man følger rådene om kost og motion, er uddannelse. Folk med højere uddannelse følger med større sandsynlighed rådene end folk med lavere uddannelser. – Det kan være, dem med højere uddannelser er bedre til at udskyde deres mål og behov, fordi det med større sandsynlighed har været en del af deres opvækst – på den måde, at de f.eks. kan have fået at vide af deres forældre, at de skal lave deres lektier, før de kan lege. De har altså lært at udskyde belønningen, og at de først får resultaterne af deres indsats senere. LÆS OGSÅ: Så mange gange skal du træne for at komme til at elske det – Derfor kan du heller ikke sige til folk, der ikke dyrker sport, at de bare er dovne, for en del af forklaringen på, hvorfor de ikke gør det, skyldes de vilkår, de er vokset op under, siger han. Når det så er sagt, er det også sådan, at der er større sandsynlighed for, at vi følger et råd, hvis det giver mening for os. – Hvis noget opleves som meningsløst, så stopper man med at gøre det. Vi har lavet undersøgelser, hvor vi har sat en gruppe mennesker i gang med at spinne, mens andre blev sat i gang med gruppeaktiviteter, og vi så, at dem, der gik til gruppeaktiviteter, med meget større sandsynlighed holdt fast i deres aktivitet, fordi de oplevede det som sjovt, siger han og nævner to former for motivation: Den ekstrinsiske og den intrinsiske. – Den ekstrinsiske motivation er dér, hvor vi kun gør en ting for målets eller belønningens skyld – f.eks. når vi spiser mad, vi egentlig ikke bryder os om, fordi vi har et mål om at tabe os. – Den intrinsiske motivation er dér, hvor vejen derhen er belønningen i sig selv – som hvis man nu forestiller sig, at man gerne vil tabe sig og finder en måde at gøre det på, hvor man virkelig kan lide maden, man spiser. Her er det processen og meningen undervejs, der er det afgørende.
– Den dårligste måde at opnå noget på er den ekstrinsiske. Det går så let galt, fordi man ikke opfatter det, man gør, som meningsfuldt. Så hvis du spiser slankemad, du ikke kan lide, gør du det ikke særlig længe. Det er i hvert fald kun en meget lille del af befolkningen, der har selvdisciplin nok til det, siger Reinhard Stelter og nævner jagerpiloter som nogle, der potentielt ville kunne gøre det, fordi de har lært at slukke for deres behov og følge den opgave, de er sat på. – De er trænet i det, men vi jordiske mennesker, der i højere grad gerne vil leve sundere, vil måske have mere gavn af at tænke over de råd, vi tager til os. Hvordan ræsonnerer rådene med mig? Giver det enkelte råd mening? Kan jeg leve sådan? Og: Er det råd godt nok til mig? LÆS OGSÅ: 10 råd til dig, der gerne vil have flere grøntsager i dit liv
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også