Kost & motion

Find din indre yoganista

Hverdagen kan være hektisk og fuld af gøremål, men med lidt yoga kan du øge dit fokus, og komme ned i gear. Her får du en række tips til hvordan.

FIND DIN INDRE YOGANISTA

 

1. Bliv opmærksom på din vejrtrækning
Vejrtrækningen er en central del af yoga, og dyrker du yoga regelmæssigt, vil du automatisk få større opmærksomhed på åndedrættet. For mange af os foregår vejrtrækningen lidt overfladisk, den er hurtig, og den kommer aldrig helt ned i bunden i lungerne, men yoga får dig ned i kroppen, og de langsomme og dybe vejtrækninger kan have beroligende effekt på dit sind.
 
 
2. Begynd at meditere
Når du mediterer, øger det koncentrationen. En simpel meditation kan du lave ved at sidde i en behagelig stilling, lukke øjnene og fokusere på din vejrtrækning gennem næsen. Hver gang dine tanker begynder at vandre, så lad være med at blive irriteret, bare før dem venligt tilbage til meditationen igen. Når du har fundet ind til dig selv, så kan du gentage et mantra for dig selv, hvilket er et ord eller en stavelse, der hjælper dig med at fokusere.
 
Få 13 nr. af femina + 3 Kähler Hammershøi vaser for kun 348 kr.
 
3. Hils på solen
En anden måde at forbedre din koncentration på er ved at lave solhilsen hver dag (hvor du strækker dig og bøjer dig for solen), da den booster din energi og skærper din opmærksomhed.
 
4. En god stilling
Hvis du gerne vil stresse af, så er barnets stilling oplagt. Det er en stilling, hvor du ligger på underbenene på gulvet krummet sammen i en slags ”bjørnen sover”-stilling med benene trukket op under dig og rundet ryg, armene langs kroppen eller hænderne under panden. Prøv den, du bliver helt afhængig!
 
LÆS OGSÅ: 10 former for yoga du skal kende
 
 
5. Husk det, der gør dig glad
Husk også at gøre ting ud over yoga, der gør dig glad – det kan f.eks. være at tage et dejligt langt bad, hvor du bagefter tager dig tid at pleje dig selv med cremer, oliemassage, eller hvad du har lyst til.
Læs mere om: