blodsukkertype
Kost & motion

Bitz' blodsukkertypekur: 5 sunde og nemme retter

Fandt du ud af, hvordan du skal spise for at tabe dig efter din blodsukkertype i sidste uge? Er du A, så skal du spise kulhydrater, er du B, skal du skære ned på dem. Her kan du følge Bitz’ blodsukkertypekur med fem skønne, nemme og sunde retter til alle dine hverdage.

Fandt du ud af, hvordan du skal spise for at tabe dig efter din blodsukkertype i sidste uge? Ellers kan du finde ud af det her

Er du A, så skal du spise kulhydrater, er du B, skal du skære ned på dem. 

HER FÅR DU 5 NEMME OG SUNDE RETTER TIL ALLE DINE HVERDAGE

MANDAG: Stegt rødfisk med edamamebønner og agurkestænger og strimler af mynte

TYPE A: 2410 kJ 
Kulhydrat: 55 % Protein: 22 % Fedt: 23 %
TYPE B: 2355 kJ 
Kulhydrat: 33 % Protein: 29 % Fedt: 38 %
 
Tid: Ca. 25 minutter
Antal personer: 1
 
 
DET SKAL DU BRUGE
125g rødfisk m/skind (A)
150g rødfisk m/ skind (B)
1 tsk. rapsolie
havsalt og friskkværnet peber
 
EDAMAMESALAT MED AGURK OG MYNTE
60 g edamamebønner (A)
80 g edamamebønner (B)
½ agurk
3 spsk. cremefraiche 9% (A)
1 tsk. olivenolie (B)
1 tsk. olivenolie
havsalt og friskkværnet peber
saft af ¼ citron
10 blade mynte
 
PYNT
mynte og dildkviste
 
TILBEHØR
1 dl ris eller 2 små grovboller uden fedtstof (A)
1 lille skive groft brød med 1 tsk. olivenolie (B)
 
SÅDAN GØR DU
Skær et kryds i skindet på fisken; varm en pande med olie, og steg fisken med skindsiden nedad, hold fisken nede med en palet. Når skindet er sprødt og gyldent: Sluk for varmen, og lad fisken trække færdig. Krydr godt.
EDAMAMESALAT MED AUGURK OG MYNTE: Blanchér bønnerne i spilkogende saltet vand i 1 minut, afkøl, og dup tør. Skær agurken i aflange, tynde stænger. Vend med bønner. Skær mynteblade i strimler, og vend med også. Dryp med cremefraiche/olie, salt og peber. Pres citronsaft over. Pynt med mynte og dild.
Varm en grillpande, og pensl brødet med olie; steg det godt på begge sider, så det får et flot grillmønster. Servér til retten.
 
Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.
 
TIRSDAG: Lammekoteletter med rissalat og tomatdressing med chili
TYPE A: 3555 Kj 
Kulhydrat: 50 % Protein: 19 % Fedt:31 %
TYPE B: 3430 Kj 
Kulhydrat: 37 % Protein: 23 % Fedt:40 %
 
Tid: Ca. 25 minutter
Antal personer: 1
 
DET SKAL DU BRUGE
2 stk lammekoteletter (A)
3 stk lammekoteletter (B)
havsalt og friskkværnet peber
1 tsk. chiliflager
 
RISSALAT
1 dl brune ris
10 cm agurk
2 spsk. hakket persille
2 spsk. hakket mynte
 
TOMATDRESSING
2 store tomater
¼ rød chili
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. olivenolie
havsalt og friskkværnet peber
 
PYNT
skovsyre
 
TILBEHØR
½ dl ekstra ris (A)
ingen (B)
 
SÅDAN GØR DU
Varm en pande, og steg lammekoteletterne med fedtkanten nedad i 3 minutter, til kanten er gylden og sprød. Læg koteletterne ned, og steg dem 2 minutter på hver side. Tag dem af varmen, og krydr med salt, peber og chili.
RISSALAT: Kog risene som anvist på pakken. Skær agurk i små terninger, og vend i risene sammen med persille og mynte.
TOMATDRESSING: Skyl tomaterne, og fjern stilk og kerner; skær i mindre stykker, blend sammen med chili, eddike og olie. Smag til med salt og peber.
Servér sammen med lammekoteletter. Pynt med skovsyre.

SE OGSÅ: Test din blodsukkertype

ONSDAG: Fiskefrikadeller med rejer, salat med chili-ingefær-dressing

TYPE A: 2830 kJ 
Kulhydrat: 51 % Protein: 23 % Fedt: 26 %
TYPE B: 2860 kJ 
Kulhydrat: 30 % Protein: 26 % Fedt: 44 %
 
Tid: Ca. 25 minutter
Antal personer: 1
 
DET SKAL DU BRUGE
100 g torskefilet, spis 1 stk. fiskefrikadelle mindre for (A)
1 knivspids salt
friskkværnet peber
2 spsk. hvedemel
1 æggehvide
½ dl mælk
4 kæmperejer, pillet og uden rygstrenge 
1 springløg, i tynde skiver
1 spsk. finthakket koriander
200 g grønne bønner, frosne eller friske.
Ca. 2 spsk. rapsolie til at stege i. Steg på en teflonpande med mindre fedtstof, hvis du er type A.
 
SALAT
1 hjertesalat
½ chili
1 forårsløg
2 stilke koriander
 
TILBEHØR
80 g nudler, gerne fuldkorn (A)
1 lille skive groft brød eller 1 lille grovbolle uden fedtstof (B)
 
DRESSING
1 spsk. sesamolie
1-2 spsk. risvineddike
 
PYNT
Koriander
 
SÅDAN GØR DU
Hak fiskekødet i en foodprocessor med salt. Tag op og kom det i en røreskål, og rør det med mel, mælk og æggehvide, og rør til en ensartet fars. Hak rejerne i mindre stykker, og vend dem i farsen med springløg og koriander. Varm en pande op med olie og steg fiskefrikadellerne gyldne og sprøde på begge side, skru ned for varmen, og steg dem færdig i 10 minutter. Damp de grønne bønner.
SALAT: Skyl og del hjertesalat i kvarter, skær forårsløg og chili i skrå skiver, dryp salaten med olie og eddike, krydr med koriander.
DRESSING: Rør sesamolie og risvinseddike sammen.

SE OGSÅ: Slip af med den søde tand

TORSDAG: Muslinger med porre og gulerødder, ingefær og chili

TYPE A: 3080 kJ 
Kulhydrat: 46 % Protein: 20 % Fedt: 34 % 
OBS: Den fordampede alkohol fra hvidvin ikke medregnet
TYPE B: 2935 kJ 
Kulhydrat: 35 % Protein: 27 % Fedt: 38 % 
OBS: Den fordampede alkohol fra hvidvin ikke medregnet
 
Tid: Ca.30 minutter
Antal personer: 1
 
DET SKAL DU BRUGE
Ca. 400 g friske blåmuslinger (A)
Ca. 600 g friske blåmuslinger (B)
½ tsk. olivenolie
1 lille skalotteløg
2 fed hvidløg
2 cm ingefær
½ dl hvidvin
1 ½ dl bouillon
 
FYLD
1 gulerod
2 springløg
½ gul chili
4 stilke koriander
 
TILBEHØR
2 skiver groft brød/2 små grovboller (100g) uden fedtstof (A)
1 lille skive groft brød/lille grovbolle uden fedtstof (B)
 
SÅDAN GØR DU
MUSLINGER: Skyl og rens muslingerne i koldt vand, fjern skæg, og skyl, til der ikke er mere sand i vandet. Pil og del hvidløg. Pil og skær løg i små terninger.  Skræl og skær ingefær i tynde stave. Varm en gryde med olie, rist hvidløg, skalotteløg og ingefær af, tilsæt muslinger og rist godt af, tilsæt hvidvin og bouillon, og skru ned for varmen. Skræl og skær gulerod i aflange, tynde stænger, snit springløg og chili i skrå skiver, kom ned til muslingerne sammen med koriander. Lad dem dampe under låg i 6 minutter, de muslinger, der ikke åbner sig, skal smides ud. Servér muslingerne sammen med groft brød. 
 
SE OGSÅ: Jordbærkage med mascarponecreme og hyldeblomst - helt uden sukker og mel
 
FREDAG: Hakkebøf med grillede rodfrugter og tahindressing
TYPE A: 2630kJ 
Kulhydrat: 45 % Protein: 22 % Fedt: 33 %
TYPE B: 2475kJ 
Kulhydrat: 35 % Protein: 26 % Fedt: 39 %
 
Tid: 25 minutter
Personer: 1
 
DET SKAL DU BRUGE
100 g magert hakket oksekød (A)
125 g magert hakket oksekød (B)
1 pastinak
1 gulerod
1 tsk. rapsolie
½ julesalat
6 små tomater
 
TAHINDRESSING
1 tsk. tahin
1 spsk. vand
1 dl yoghurt
1 tsk. spidskommen
1 tsk. chiliflager
havsalt og friskkværnet peber
 
PYNT
blød timian
 
TILBEHØR
175 g kartofler (A)
75 g Kartofler (B)
 
SÅDAN GØR DU
Form kødet til en kugle, tryk den let flad. Varm en pande med olie, og steg bøffen 5 minutter på hver side. Tag bøffen af varmen. Varm en grillpande. Skyl og skræl pastinak og gulerod; skær dem i tynde, aflange skiver, pensl skiverne med olie, og grill dem godt på begge sider. Skyl og del julesalat i både, del tomater. Anret de grillede grøntsager med julesalat og tomat.
TAHINRESSING: Rør tahin med vand, og rør yoghurten i. Krydr med spidskommen, chiliflager, salt og peber. Pynt med timian og servér.