Kost & motion
3. december: Brændte mandler i sukkerfri udgave
LCHF opskrift: Mandler er både rige på kostfibre og protein, så de er et rigtig godt bud på sunde julegodter. Her i en sukkerfri udgave
Onsdag, 3. december 2014 - 7:20 - af Tatjana Albinus
Brændte mandler i sukkerfri udgave (4 personer)
Alle sødemidler har forskellig smag (sukker og honning smager jo heller ikke ens), og sukrin kan have en lidt kølig eftersmag, som ikke alle bryder sig om. Kanelen fjerner dog en del af eftersmagen, og jeg synes selv, de brændte mandler smager fantastisk – og så tager de kun 10 minutter at lave.
Ingredienser
1 dl sukrin gold*
3 dl mandler
1 spsk. kanel
Sukrinen smeltes på panden ved høj varme.
Mandlerne vendes i og hældes derefter ud på bagepapir.
De drysses med kanel og afkøles.
Opbevares i glas med tætsluttende låg.
Opskriften er fra bogen Low carb lækkerier, der indeholder 88 opskrifter på brød, kage, dessert og andre lækkerier uden mel og sukker. Lån bogen på biblioteket, køb den hos din (net)boghandler, eller
køb dit eget signerede eksemplar af bogen her
*Sukrin gold er en kaloriefri sukkererstatning. Den kan købes i Matas og i helsekosten.