Sundhed
3. december 2009

Kan elektronik dampe?

Børneværelset lugter rigtig giftigt
Af: Tino Tønnesen, Miljøvejleder
https://imgix.femina.dk/media/d4fcf425c1254481896c89a711a2f3df.jpg

Jeg har lagt mærke til, at en bestemt skuffe i min datters børneværelse lugter rigtig giftigt, når jeg åbner den. Skuffen indeholder alt det elektroniske tilbehør, som lamper og legetøj skal bruge for at virke. Hun er kun to år, så hun må ikke selv gå i skuffen; alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad den indeholder af dampe… Er det giftigt eller er jeg hys? Janne Berthelsen


Det korte svar er nej. Du er ikke hys. Af alle værelser i hjemmet er det typisk børneværelset, der har det dårligste indeklima, og det skyldes i høj grad koncentrationen af elektronik, som børn og unge har på deres værelser. Faktisk kan det samlede niveau af kemikalier ifølge Miljøstyrelsen være så højt, at det er sundhedsskadeligt. Det er produkter som telefoner, fjernsyn, computere, printere, musikanlæg, mobilopladere, spillemaskiner, halogenlamper m.v., som alle langsomt afdamper kemikalier. Afdampningen sker, når de elektroniske apparater står tændt - eller på stand-by - og derved varmes op. Kemikalier binder sig til støvpartikler. Derfor skal du, hver gang du støvsuger, også give apparaterne, skufferne, boghylden osv. en tur. Der samler sig nemlig oceaner af støv sådanne steder. Alle, der for eksempel har prøvet at skille en computer ad, ved, at der gemmer sig ret store støvbolde. Så løsningen er at støvsuge og luft e godt ud. Minimum to gange fem minutter hver dag - med blafrende gardiner. Så har du gjort en forskel.

Se også:

Leg uden for meget kemi
Værd at vide om kemielskende planter

Læs også