Sundhed
4. december 2008

Gylp

Er dit barn lige blevet ammet eller har fået flaske, er det almindeligt, at det gylper. Det sker tit, når du får det til at bøvse efter spisetid.
Af: Ulla Nielsen
hvad er kighoste

Er dit barn lige blevet ammet eller har fået flaske, er det almindeligt, at det gylper. Det sker tit, når du får det til at bøvse efter spisetid. Mavesækken er fuld, og lukningen til spiserøret er ofte lidt slap hos spædbørn. Luften, som barnet kan have slugt under måltidet, bliver bøvset op, og lidt mælk slipper med op - barnet gylper.
Mængden af gylp kan godt se voldsom ud. Men det er sjældent så meget, som det ser ud til (tænk på, hvis du vælter et halvt glas mælk ud på et bord, det ser ud af meget!). Tager dit barn på, og virker det tilfreds, er der ingen grund til bekymring over, at det gylper.
Gylp af ammemælk lugter ikke af noget særligt, hvorimod gylp af modermælkserstatning lugter surt og ubehageligt.
Hvis barnet gylper i store, nærmest eksplosive stråler efter hvert måltid og virker sultent efter måltidet, kan det dreje sig om mavemundsforsnævring. I sådanne tilfælde skal man kontakte en læge hurtigt, for barnet får ikke næring og væske nok. Mavemundsforsnævring er relativt sjælden og kan behandles med en operation.

Læs også:
Opkastning
Amning

Læs også