Fem-årig prøver grænser

Jeg er enlig mor med to børn - en dreng på fem et halvt år og en pige på to.
Min søn udvikler sig meget i øjeblikket. Han prøver grænser af, som han aldrig har gjort det før. Han er blevet en "sej" lille fyr. Han er lige startet i tidlig SFO. Han er lige pludselig blevet den "lille" igen, og prøver derfor at leve op til de store drenge. Vi har mange konflikter, som jeg har svært ved at løse. Jeg føler, at jeg ikke laver andet end at skælde ud på ham. Og jeg er lidt bange for, at han måske ikke føler sig elsket, fordi jeg altid skælder ud. Jeg bliver måske også hurtig sur, men det er nu mere, når jeg har sagt noget tusind gange, og han så alligevel gør det. Han kan fx ikke gå forbi sin lillesøster uden, hun enten skal slås eller skubbes. Så bliver jeg altså sur - men hvordan får jeg ham til at holde op? Hvad skal jeg gøre for at få ham til at forstå, at jeg mener det? Måske er han sådan, fordi vores tid er knap, og jeg ikke altid sætter mig ned og leger, når han gerne vil have det? Vi har ikke meget tid sammen, da jeg først henter ham kl. halv fem. Så skal der måske handles, laves mad og børnene skal i bad. Så de få timer, vi har sammen, vil jeg jo gerne nyde, men det er lidt svært, når alt krudtet skal bruges på ham. Jeg vil jo gerne kunne nyde dem begge, hvor vi alle er glade.
Hvad kan jeg gøre, for at vores hverdag bliver lidt nemmere og uden alle disse sure miner?
Doris, en fortvivlet, enlig mor

Kære Doris
Jeg tror, mange forældre vil kunne nikke genkendende til det, du beskriver. Nemlig den onde cirkel man kan komme ind i, når man gentagne gange beder sine børn om noget, som de efterfølgende ikke gør. Man bliver irriteret og skælder ud og det hele gentager sig. Jeg tror på, at vi en gang imellem skal vende det hele på hovedet for at bryde et mønster.
Så i stedet for at skælde ud, kunne du måske prøve at sige: "Det er dejligt, hvis du lader være, for så kan vi bedre hygge os". Det lyder måske banalt, men måden, vi kommunikerer med børn på, har stor betydning i forhold til deres reaktioner.
Det er ikke rart for nogen, heller ikke børn, at være under konstant anklage. Her er det, at måden, vi bruger sproget på, spiller ind. Måske kan du se forskellen i disse eksempler: "Hold så op med at drille, du gør din lillesøster ked af det" og alternativet "Hold op, jeg vil ikke have, du driller, for lillesøster bliver ked af det". I den første sætning vil barnet føle sig skyldig, og det kan være svært at håndtere. I den anden sætning handler det om, hvad den voksne vil have. Og det er lettere for et barn at samarbejde om.
Børn trives bedst, hvis de føler sig værdsatte. Derfor skal vi voksne tydeligt signalere og påtage os ansvaret for, hvordan vi vil have det. Også i måden, vi taler på.
Børn vil forstå sammenhængen i deres liv, de vil forstå, hvorfor de skal gøre som de skal, før de ændrer adfærd. Så det er ikke nok bare at bede din dreng holde op med det han gør forkert. Han skal hjælpes til at forstå, hvorfor du ikke vil have det. Derfor må du give ham forklaringer på, hvad årsagen er til, at han ikke må det, han gør. Fx fordi det larmer, lillesøster ikke kan lide det, tingene går i stykker osv.
Ændrer du din taleform, vil han måske i starten prøve at blive ved, men så er det ikke nødvendigvis for at være fræk - snarere fordi han vil finde ud af, hvad det nu handler om. Så hold fast i en god kommunikation, tal til din dreng, som om det var din bedste ven, du ville have til at forstå noget og til at gøre det anderledes.
Jeg håber for jer, at "skæld ud" kan blive til forstående samtaler.

Susse Stuhr, pædagogisk konsulent

Læs også:
Treårig prøver grænser af
Søskende