hvad er kighoste
Sundhed

Fast føde

4. december 2008
af Ulla Nielsen
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn begynder at spise skemad tidligst når de er fire måneder og senest, når de er seks måneder. Uanset, om dit barn

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn begynder at spise skemad tidligst når de er fire måneder og senest, når de er seks måneder. Uanset, om dit barn er fire eller seks måneder, når I begynder på skemad, drejer det sig først og fremmest om at vænne jeres barn til at spise mad med ske.

Du kan se på dit barns udvikling, når tiden begynder at nærme sig. Det bliver mere og mere interesseret i, hvad det er, du og andre putter i munden. Det skal også med hensyn til bevægelser med læber og tunge være parat til at tygge og bearbejde mosen i munden, frem for at sutte.

Begynd gradvist med en til to spiseskefulde de første gange, givet med en teske. Det er godt at begynde med fx hirsegrød, kogt på vand og hirseflager. Giv som sagt en lille portion hver dag nogle dage i træk for at se, om barnet kan tåle det og lide det.

Giv ikke noget, som barnet ikke vil have, og har det ikke lyst til at spise skemad endnu, så vent. Du kan sagtens vente til fem-seks måneders alderen, hvis dit barn ikke vil have fast føde endnu.

Gå frem trin for trin: Først grød (men ikke glutenholdige kornsorter som havregryn, før barnet er over seks måneder gammelt), så grønsager, derefter frugt og til sidst kød. Du kan godt vente lidt med fisk og æg.
Lav mosen selv, hvis du har lyst, så vænner barnet sig til, hvordan jeres mad smager. I begyndelsen kan du bruge en stavblender til at findele maden med, senere kan du nøjes med at bruge en gaffel, så maden får mere og mere konsistens.

Når barnet er omkring otte-ni måneder, må der gerne være noget at tygge i for barnet. Fabrikslavet mad er ernæringsmæssigt udmærket, men tyr du til disse retter hver dag, bliver denne smag og konsistens, hvad barnet vænner sig til som "min families mad", og det kan give problemer med kræsenhed over for anden mos.
Brug så rene råvarer som muligt. I begyndelsen kan du fryse ned i isterningebakker, så kan du tage én til to terninger ud, når dit barn kun skal have små smagsportioner.

Læs også:

Med eller uden kerner

Den første grød

Læs også