"En sygeplejerske i min familie kiggede på mine levertal og var i chok"

12. november 2019 er min dato. Det er dagen, hvor jeg sagde farvel til et liv i alkoholens skygge og trådte ud i noget nyt – og skræmmende ægte.

Efter mange års intenst alenedrikkeri sagde både krop, sind og de mennesker, jeg holdt af, stop. Det var uden tvivl et nederlag ikke længere at kunne skjule, at jeg drak en hel flaske vodka på mine fridage. Det dobbeltliv var mit skjold – og min identitet.

Men ædrueligheden har givet mig så meget. Her deler jeg nogle af de vigtigste ting, jeg har lært – og nogle af de udfordringer, man kan møde som ædru.

Du behøver ikke gå til AA

Hvis du har haft et stort forbrug, har du brug for hjælp. Punktum. For livet som nyligt ædru er fyldt med fristelser og faldgruber.

Jeg fik virkelig god støtte fra professionelle afhængighedsterapeuter og kom sidenhen i terapi for mine personlige udfordringer. Men da jeg prøvede mit første AA-møde, mærkede jeg straks, at det ikke var for mig. Det føltes forkert at skulle dele alt i en gruppe – også selvom det nærmest er helligbrøde at vælge noget andet.

”Har du IKKE arbejdet med trinnene?!” spørger folk næsten forarget. Men sandheden er, at der findes flere veje. Og terapi blev min redning.

Ingen drikker vodka direkte af flasken uden at bære på noget tungt mentalt. Hvis du heller ikke trives i grupper, er individuel terapi et værdigt og effektivt alternativ.

Kroppen kan noget utroligt

Da jeg stadig drak, fik jeg taget blodprøver hos lægen. En sygeplejerske i min familie kiggede på resultaterne og var i chok. Mine levertal var så dårlige, at jeg nærmest kunne høre Sankt Peter kalde.