https://imgix.femina.dk/media/article/1416_saadan_faar_du_smukke_sommerfoedder.jpg
Skønhed

Sådan får du smukke sommerfødder

22. april 2014
af redaktionen
Fodterapeutens bedste fifs til at gøre fødderne sommerklar

Snart er det tid til at slippe fødderne ud i det fri. Det stiller lidt ekstra krav til fodplejen, for fødderne skal helst matche de nyindkøbte sandaler. Fodterapeut Tatjana Christensen fortæller i dine uges FEMINA, hvordan du holder en flot fodstandard hele sommeren:

Klip neglene lige over

Det er meget vigtigt at klippe dine negle lige over og eventuelt fjerne spidsen af hjørnet med en neglefil eller en lille, skarp saks. Hvis du klipper dine negle runde, risikerer du at fremprovokere nedgroede negle, eller du risikerer at klippe en flig/spids af nede i neglefalsen, som kan sætte sig til betændelse.

LÆS OGSÅ: Se makeupbommerten, der gør dig 5 år ældre

Find det rigtige fodtøj

Gå i korrekt fodtøj, helst flade sko, eller sko med hæle på maks. 3 cm. Brug ikke for smalt fodtøj. I bund og grund må skoene ikke trykke nogen steder. Hård hud kommer af tryk, belastning og friktion. Plejen kan også gøre en rigtig stor forskel. Hvis du har tør hud, kommer den hårde hud nemmere, end hvis huden er fugtet og velplejet. Hvis du har hård hud, skal du tage et godt fodbad en til to gange om ugen, så huden opløses, file/skære den hårde hud af og bruge en god fodcreme.

De vigtigste ting at have på hylden:

1. En god drøj fodcreme

2. Pimpsten til at file med

3. Fodbadesalt til at opløse den hårde hud

Hvad er god fodpleje?

Det ultimative for dine fødders velbehag og pleje er godt fodtøj, der sidder godt om foden uden at trykke, og at bruge fodcreme hver dag. Plej med fil, fodbadesalt/olie og creme. Evt. kan du skrubbe fødderne, så du får slebet de døde hudceller og den hårde hud af. Det sætter gang i blodcirkulationen og huden tager bedre imod virkningen fra fodcremen.

LÆS OGSÅ: Har du begået én af de seks typiske øjenbrynskiks? Se dem her

Læs også