Kronprinsesse Mary - grå hår
Skønhed

Hurra. Kronprinsesse Mary viser sine grå hår frem. Og vi elsker det

6. oktober 2021
af Redaktionen
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary mødte op til Folketingets åbning med et lidt andet look.

Da kronprinsesse Mary dukkede op til Folketingets åbning, var der særligt en detalje, der sprang i øjnene.

Kronprinsessen havde tilsyneladende sprunget over frisørbesøget, for de grå hår tittede frem fra udgroningen.

Som det stilikon hun er, sender det et klart signal om, at gråt hår også er et tjekket look.

Vi er vant til at set kronprinsesse Mary med det mørkebrune hår, men nu har det fået selskab af nogle grå stænk.

Kronprinsesse Mary til Folketingets åbning

Dermed melder hun sig ind i klubben af (kendte) kvinder, der omfavner det grå hår. Og hurra for det.

Vi kan nævne navne som Margrethe Vestager, Gun-Britt og influencer Mette Marie Lei Lange.

Farvet eller ej, så er det rart at se, at kvinder kaster sig ud i lige præcis det hår, de gerne vil have.

For at citere vores egen chefredaktør Isabella Hindkjærs leder:

"Og hvad angår håret – det på hovedet og alle andre steder – så hepper jeg på dig (og mig), hvad enten du vælger at farve det eller lade være. Jeg håber bare, at vi gør det, fordi vi har lyst og ikke af hensyn til nogen som helst andre end os selv."

Læs også