Guide: Her er årets bedste dagcreme med SPF
Skønhed

Dagcreme med SPF: Hvilken passer bedst til din hudtype?

26. juni 2023
Redaktionen
Foto: Unsplash og PR
Vil du gerne beskytte huden mod solens skadelige stråling, kan du sagtens starte med din dagcreme. Flere brands laver nemlig rigtig gode dagcremer, der indeholder solbeskyttelse. Vi har her samlet en masse gode bud på dagcremer med SPF.

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Året rundt bliver huden udsat for solens stråler, og derfor er det en rigtig god idé at bruge solcreme. Med en dagcreme med SPF kan du nemt få solbeskyttelse ind i din daglige rutine.

Vi har samlet en masse gode bud på dagcremer med SPF i denne guide. Der er varianter til alle hudtyper, så du kan finde den, der passer til dig og din hud.

Scroller du længere ned på siden, kan du få svar på alle dine spørgsmål om dagcremer med SPF. Blandt andet kan du finde ud af, hvorfor det er så vigtigt at beskytte huden mod solen, og hvordan du bedst bruger dagcreme med SPF.

Årets bedste dagcremer med SPF

Læs mere om produkterne længere nede i artiklen. Nederst i artiklen får du også svar på alle dine spørgsmål om dagcreme med solbeskyttelsesfaktor.

  • Bedste dagcreme med SPF

Daily Corrector Day Cream SPF 35 – Exuviance

  • Bedste dagcreme med SPF 50

Resist Skin Restoring Moisturizer SPF 50 – Paula's Choice

  • Bedste farvede dagcreme med SPF

Your Skin But Better CC + SPF 50+ – It Cosmetics

  • Bedste dagcreme med SPF på budget

Facial Moisturizing Lotion SPF 30 – CeraVe

  • Bedste fugtgivende dagcreme med SPF

Ultra Facial Cream SPF 30 – Kiehl's

  • Bedste dagcreme med SPF til bumser

Oil Free Matte SPF 30 – Dermalogica

  • Bedste veganske dagcreme med SPF

Cica Regen Vegan Sun Gel SPF 50 – Dr. Ceuracle

  • Bedste dagcreme med SPF til sensitiv hud

Rosaliac UV SPF15 – La Roche-Posay

  • Bedste dagcreme med SPF til moden hud

Blue Therapy Multi-Defender Cream SPF 25 – Biotherm

Dagcreme med SPF til din hudtype

Sensitiv, tendens til at fedte eller moden? Vi har alle forskellige hudtyper med forskellige behov. Nedenfor har vi samlet en lang række lækre dagcremer med SPF, så du kan finde den, der passer allerbedst til dig og din hud.

Guide: Her er årets bedste dagcreme med SPF

Dagcreme med SPF: Daily Corrector Day Cream SPF 35 – Exuviance

Daily Corrector Day Cream SPF 35 er en creme, der, trods sin lette konsistens, fugter huden hele dagen. Ansigtscremen, som også indeholder SPF 35, er velegnet til alle hudtyper og giver også flotte resultater mod pigmentforandringer i huden takket være dens genopbyggende ingredienser. Den er særligt god til dig, der har en sart hud og foretrækker en creme uden parfume.

Find Daily Corrector Day Cream SPF 35 her

Daily Corrector Day Cream SPF 35 – Exuviance

Læs mere om Daily Corrector Day Cream SPF 35 her

Dagcreme med SPF 50: Resist Skin Restoring Moisturizer SPF 50 – Paula's Choice

Et produkt, der fugter, giver en jævn hudtekstur, virker forebyggende mod pigmentering og indeholder SPF 50. Resist Skin Restoring Moisturizer SPF 50 er et multiprodukt. Dagcremen er en rigtig tørstslukker og giver fugt til huden. Den indeholder blandt andet niacinamid, som er den perfekte ingrediens, hvis du vil skabe en jævn hudtone og tekstur. Dagcremen med SPF indeholder desuden gode antioxidanter og er særligt god til normal og tør hud.

Find Resist Skin Restoring Moisturizer SPF 50 her

Resist Skin Restoring Moisturizer SPF 50 – Paula's Choice

Farvet dagcreme med SPF: Your Skin But Better CC+ SPF50+ – It Cosmetics

Hvis du vil have alle produkter i ét, er Your Skin But Better CC+ SPF50+ et rigtig godt valg. Her får du en lækker og naturligt dækkende CC-creme med den helt rigtige mængde glans, fugt og beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. Cremen er god til alle hudtyper, og det er derfor den ultimative all-round-creme.

Find Your Skin But Better CC+ SPF50+ her

Your Skin But Better CC+ SPF50+ – It Cosmetics

Læs mere om Your Skin But Better CC+ SPF50+ her

Dagcreme med SPF på budget: Facial Moisturizing Lotion SPF 30 – CeraVe

CeraVe er blevet et af TikToks mest omtalte hudplejemærker – og med god grund, for i sortimentet er der mange dejlige og budgetvenlige produkter. Én af dem er den ukomplicerede Facial Moisturizing Lotion-dagcreme, der indeholder SPF 30 og virker mod både UVA- og UVB-stråler. Dagcremen, som kommer i en tube med pumpe, hydrerer huden, men er samtidig let. Indholdet gemmer på ceramider, niacinamid og hyaluronsyre og er særligt god til dem, der har normal, tør eller sensitiv hud.

Find Facial Moisturizing Lotion SPF 30 her

Facial Moisturizing Lotion SPF 25 – CeraVe

Læs mere om Facial Moisturizing Lotion SPF 30 her

Fugtgivende dagcreme med SPF: Ultra Facial Cream SPF 30 – Kiehl's

Vidste du, at den klassiske Ultra Facial Cream har en solbeskyttende søster? Ultra Facial Cream SPF 30 er lige så fugtgivende som bestselleren, men indeholder også SPF 30. Det, der adskiller cremerne (udover at den ene indeholder SPF) er duften, idet Ultra Facial Cream SPF 30 har en lidt mere tydelig duft, end den klassiske creme. Huden forbliver blød og smidig hele dagen, og makeup er let at lægge efterfølgende. Cremen er passende til alle hudtyper.

Find Ultra Facial Cream SPF 30 her

Ultra Facial Cream SPF 30 – Kiehl's

Læs mere om Ultra Facial Cream SPF 30 her

Dagcreme med SPF til bumser: Oil Free Matte SPF 30 – Dermalogica

Hvis du har tendens til fedtet hud og bumser og gerne vil dæmpe den fedtede fornemmelse på huden, kan Oil Free Matte SPF 30 være en god løsning for dig. Dagcremen er en lettere creme, der trænger ind med det samme og giver en mat finish. Dagcremen går ind og regulerer talgproduktionen og lindrer inflammation. Nu kan du sige farvel til uønsket glans, men uden at skulle undvære den fugtede fornemmelse på huden. Det anbefales, at du søger vejledning, før du bruger produktet.

Find Oil Free Matte SPF 30 her

Oil Free Matte SPF 30 – Dermalogica

Læs mere om Oil Free Matte SPF 30 her

Vegansk dagcreme med SPF: Cica Regen Vegan Sun Gel SPF 50 – Dr. Ceracle

Leder du efter en vegansk dagcreme med solfaktor, så kan du med fordel gå efter Cica Regen Vegan Sun Gel SPF 50. Den veganske fugtighedscreme indeholder en række skønne ingredienser, som fugter dybt og samtidig beskytter huden mod UV-stråling. Derudover fungerer den også som en serum, der hydrerer hyden. Cremen er velegnet til normal hud.

Find Cica Regen Vegan Sun Gel SPF 50 her

Cica Regen Vegan Sun Gel SPF 50 – Dr. Ceracle

Læs mere om Cica Regen Vegan Sun Gel SPF 50 her

Dagcreme med SPF til sensitiv hud: Rosaliac UV SPF15 – La Roche-Posay

Rosaliac-hudplejeserien fra La Roche-Posay er tiltænkt sensitiv hud med tendens til rødme – om det er på grund af UV-stråling, forurening, stress eller noget helt fjerde. Bruger du den lette dagcreme dagligt, reduceres rødmen i huden på sigt, og samtidig bliver din hudtone mere jævn. Cremen med SPF 15 styrker, giver fugt og tilføjer friskhed til huden uden at tilstoppe porerne. Den er særligt velegnet til sensitiv hud.

Find Rosaliac UV SPF15 her

Rosaliac UV SPF15 – La Roche-Posay

Læs mere om Rosaliac UV SPF15 her

Dagcreme med SPF til moden hud: Blue Therapy Multi-Defender Cream SPF 25 – Biotherm

Leder du efter en plejende og nærende anti-age-dagcreme med SPF, kan du meget vel gå efter Biotherms Blue Therapy Multi-Defender SPF 25. Da dagcremen til normal/tør/kombineret hud indeholder solfaktor, beskytter den din hud, og samtidig forebygger og reducerer den fine linjer og pigmentforandringer.

Find Blue Therapy Multi-Defender Cream SPF 25 her

Blue Therapy Multi-Defender Cream SPF 25 – Biotherm

Sådan bruger du dagcreme med SPF

Der er faktisk ikke så meget hokuspokus ved dagcremer med SPF. Brug den som en helt almindelig fugtgivende ansigtscreme. Du påfører dagcremen og fordeler den i ansigtet, og efter et par minutter kan du lægge makeup. På den måde trænger cremen godt ind i huden.

Find ud af, hvilken ansigtscreme med SPF du skal bruge

Der er gode muligheder for at finde en dagcreme, der passer til din hudtype, for der findes et hav af varianter inden for både klassiske solcremer og dagcremer med SPF.

For at finde den, der passer til dit behov, må du finde ud af, hvad din hud har brug for. Vil du modvirke pigmentering? Give glød? Fugte? Eller give huden en mat finish?

Find den bedste dagcreme med SPF til fedtet hud

Én myte vil vi gerne aflive en gang for alle: Myten om, at solcreme tilstopper porerne og giver bumser. Der findes nemlig cremer – også med solbeskyttelse – til enhver hudtype. De seneste år er der kommet masser af produkter på markedet, så det er bare om at prøve sig frem.

Har du tendens til bumser eller skinnende hud, kan det være, du skal have en mat dagcreme. Her er Oil Free Matte SPF 30 fra Dermalogica et rigtig godt bud på en skøn dagcreme med solbeskyttelse.

SPF i ansigtscremen er ikke tilstrækkelig solbeskyttelse

Det ville være helt fantastisk, hvis dagcremen var nok til at beskytte mod solens skadelige stråler, men det er det desværre ikke.

Det er nemlig mængden af creme, der betyder noget – både når du påfører almindelig solcreme og dagcremer med SPF. Det anbefales at bruge en mængde, der passer til en halv teskefuld, samt at påføre flere lag i løbet af dagen.

Derfor skal du bruge en dagcreme med SPF

Der er mange grunde til, at det er vigtigt at beskytte huden mod solens stråler. Blandt andet beskytter solcreme og dagcremer med solbeskyttelse mod hudkræft. Vil du gerne undgå, at huden ældes tidligt, er det også en rigtig god idé at tage solbeskyttelsen seriøst.

SPF i makeup er ikke nok til at beskytte mod solen

Igen: Selv om der er solbeskyttelse i din makeup, er det ikke nok til at skærme din hud mod solen. Husk, at det handler om mængden af produkt – og ingen af os har lyst til at påføre en tyk maske af foundation. Dog er det en dejlig og beskyttende bonus, at makeuppen indeholder solfaktor.

Guide: Her er årets bedste dagcreme med SPF

Forskellen på dagcreme med SPF og solcreme

Almindelig solcreme og dagcreme er ikke det samme, men de kan sagtens have mange af de samme gode egenskaber. Mange solcremer gør for eksempel en dyd ud af at passe til bestemte hudtyper eller behov.

En væsentlig forskel er dog, at dagcremer oftest er specialiserede inden for fugt og pleje, mens solcremen har til formål at beskytte mod solen. Og omvendt er det ikke sikkert, at en dagcreme både beskytter mod UVA- og UVB-stråling. Det er vigtigt at tjekke, før du køber cremen.

Artiklen er første gang udgivet på ELLE.se. Dette er en redigeret version.

Læs også