https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1323-make-goer-dig-aeldre.jpg
Skønhed

5 makeup-fejl der ælder dig

13. juni 2013
Af Mia Qvist Scheelsbeck, FEMINA, Aller Media, Foto: Pantherstock 06/13/2013 - 09:15
Når du bliver ældre, er der visse ting, du bør være opmærksom på

Når man først har fundet en makeup-rutine, der fungerer, behøver man vel ikke at ændre i den. I en undersøgelse foretaget på Prevention.com viser det sig, at over 30 pct. af respondenterne ikke havde ændret noget som helst ved deres makeup-rutiner i 10 år.

Og det på trods af at nye teknikker kommer til, farverne ændrer sig efter modebilledet, og at nye produkter kan udføre mirakuløse ting.

Prevention.com har samlet flere skønhedseksperters bud på, hvilke makeup-fejl der gør dig gammel:

1. For meget foundation

Når rynkerne begynder at vise sig, er der mange, som skruer op for foundation-forbruget for at dække dem. Men i stedet for at skjule de fine linjer, gør for meget foundation dem faktisk bare mere tydelige, siger Nicole Pearl, der er skønhedsekspert og grundlægger af Thebeautygirl.com.

Det sætter sig nemlig i ’folderne’ i huden, og det fremhæver bare rynkerne.

Vælg derfor en flydende foundation, der let suges ind og som også giver fugt til huden, frem for en pudder, der kan give den lidt ældre hud en kedelig farve. Brug den flydende foundation, som du bruger din dagcreme, ved at smøre den forsigtigt ud i ansigtet med fingrene, lyder rådet.

Se listen over de 5 frisurer, der gør dig gammel at se på, på Femina.dk.

2. Concealeren kan ikke bruges til alt

- Concealeren kan være din bedste ven i forhold til at skjule urenheder, siger Mathew Nigara, der er makeupartist hos NYC New York Color.

Problemet er, hvis du begynder at bruge concealeren til andre ting som f.eks. at dække mørke rander under øjnene. Concealeren er nemlig ofte for tyk til at dække den tynde hud under øjnene.

Har du brug for at skjule træthedstegn, så vælg en lettere concealer og læg den på med fingrene.

Vil du forsøge dig med selvbruner? Se listen over de bedste på markedet lige nu på Femina.dk.

3. Drop glimmeret

Når øjenlågene med årene bliver mere og mere trætte, er det tid til at droppe øjenskygger med glimmer og metallic finish. Glimmeret sætter sig i de små folder på øjenlågene, hvilket ikke gør noget godt i forhold til at skjule alderstegnene.

Gå i stedet efter de matte øjenskygger i farver som lavendel, fersken og grå. Skal du ud, kan du eventuelt bruge en eyeliner i en stærkere farve som f.eks. blomme.

- For at kreere en illusion om et ungt øje, skal du undgå den tunge eyeliner under øjet og i stedet bruge den på den yderste del øjenlåget, siger Shawn Towne fra mærket Jane Iredale.

4. De røde læber går ikke

Læberne mister fylde med årene, og da de mørke, stærke farver får dem til at syne mindre, skal du naturligvis undgå dette.

- Gør dine læber lækre ved at bruge en pulserende lipgloss eller læbestift, siger Mathew Nigara.

Vælg eksempelvis farver som koral eller hibiscus for et mere blødt look, lyder rådet.

5. Undgå blege kinder

En lys blush giver dig ungdommelighed og friskhed i ansigtet, og det kan redde dine kedelige, blege kinder.

- Kvinder vælger altid nogle meget neutrale farver til kinderne, for de er simpelthen bange for farver. Drop de støvede, brunlige farver og gå efter en cremet blush i friske blomsterfarver, udtaler Carmindy, der er makeup-artist hos TLC.

Påfør den ved at begynde højt oppe på kindbenene for så at arbejde sig ned.

Kilde: Prevention.com.

Læs også