neglelak
Negle

Neglelak: Sådan får du den til at holde meget længere

af Newsdesk, Aller Media 25. juli 2012
Det er ikke just charmerende med afskallet neglelak på neglene, men ikke desto mindre ender det tit sådan, fordi neglelakken ikke holder meget længere end et par dage. Men du kan faktisk få den til at holde helt op til 10 dage – læs her, hvordan du gør og få vores bud på de bedste og mest holdbare lakker lige nu

Neglelak findes i et hav af farver lige fra den klassiske røde til farver, der i højere grad er dikteret af øjeblikkets mode, men ligegyldigt hvilken farve du vælger at smykke dine negle med, vil du sikkert gerne have, at neglelakken holder lang tid.

Ifølge den norske hjemmeside kk.no, så er det ikke nødvendigvis prisen på neglelakken, der er afgørende for, hvor lang tid der går, før farven begynder at skalle, og man må fjerne laget på neglene og erstatte det med et nyt.

For hvis man følger disse syv trin, så kommer der til at gå ti dage, før du skal i gang med neglelakfjerneren, skriver kk.no. 

LÆS OGSÅ: Træt af neglelak der er længe om at tørre? her får du 5 nemme tips, der får neglelakken til at tørre hurtigere

 

7 TRIN DER FÅR DIN NEGLELAK TIL AT HOLDE LÆNGERE

1: Inden du lakerer dine negle, skal du sørge for, at du skubber neglebåndene ned og fjerner de overskydende neglebånd.

2: Derefter skal du fjerne fedtet fra dine negle. Det kan du gøre med neglelakfjerneren.

3: Start med at lakere dine negle med et lag gennemsigtigt underlak. Det udjævner neglene og forhindrer misfarvning af neglen fra mørk neglelak.

4: Det første lag af den farvede neglelak skal være tyndt. Start med et strøg i midten og derefter i siderne.

5: Vent to minutter før du lægger det andet lag neglelak. Cirka to minutter efter det andet lag, påfører du et lag overlak, der beskytter farven.

6: Læg et lag overlak hver anden dag. Det kan forlænge holdbarheden med mange dage.

7: Det er en god ide, at undgå at have hænderne unødigt i vand, da det kan ødelægge lakeringen.

Kilde: kk.no

EKSTRA TIP TIL HOLDBARE LAKKER

1.  Alle lakkerne (undtagen Le Mini Macaron-kittet) kan fjernes med helt almindelig neglelakfjerner og vat. 2.  Brug gerne en god negleolie, både mens du har lakken på, og når du har taget den af igen, da denne type lakker godt kan være lidt hårdere for neglene end de klassiske. 3.  Husk, at olie er bedst at påføre om aftenen, da du så har længst sammenhængende tid, hvor du ikke vasker hænder, og olien får lov at trænge helt ind og forkæle negle og neglebånd.

Udviklingen inden for lakker gør, at det nu er blevet meget nemmere selv at lægge lak, der holder helt op til 14 dage.  Se med i galleriet herunder og se, hvilke lakker du skal købe, hvis de skal holde

Galleri: Holdbare lakker

Sally Hansen var nogle af de første til at lancere et nyt lak-system, som giver op til 14 dages holdbarhed. Overlakken aktiverer hærdningen, og resten klares af det naturlige lys.Sally Hansen Miracle Gel, 109 kr. pr. stk. matas.dk
Rimmel har lavet deres version af en neglelak, de har længere holdbarhed end normalt – de såkaldte gellakker – i et superenkelt 2-trins-system, hvilket vil sige, at du faktisk skal gøre præcis, som du plejer: Påføre 1-2 lag lak + topcoat. Forskellen er bare, at lak og topcoat sammen giver en ”gelé”agtig effekt og får din lak til at holde noget længere end normalt. Fås i 16 nuancer. Rimmel London Super Gel, 69 kr. pr. stk. matas.dk

Le Mini Macaron, 3-styks-pakke-lak, 229 kr. nicehair.dk

Depend 7 Day, 49 kr. pr. stk. matas.dk

Vinylux fra CND giver dig en lak fuld af shine i 7 dage. Læg farvet lak i det antal lag, du ønsker, og så topcoat. Det tørrer på kun 8,5 minutter og hærdes af naturligt lys. CND Vinylux, 125 kr. pr. stk. magasin.dk

Den nye linje med langtidsholdbare lakker fra Essie er et 2-trins-system som normalt, men fornyr du din topcoat hver anden dag, holder det hele i op til 12 dage. Essie Gel Couture, 28 nuancer, 109 kr. pr. stk. Essie Gel Couture Top Coat, 114 kr. matas.dk

Denne lille skønhed er den eneste, som skal bruge uv-lys og dermed nok også det, der kommer tættest på en salonbehandling. Le Mini Macaron er et fint lille all-in-one-gel-kit, hvor du laver én negl ad gangen og tørrer og hærder lakken i den lille uv-lampe, der ligner den franske macaron. I startkittet finder du også gellak-fjerner. Le Mini Macaron Startkit, 349 kr. ezzence.dk