
Natasja Crone vækker opsigt med en helt særlig kjole
6. marts 2023Denne artikel blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.
I lørdags fandt Tvprisen 2023 sted, og derfor var en lang række tv-kendisser mødt op til showet.
Det hele startede med rød løber, og her var det blandt andet Natasja Crone, der vakte opsigt med sit valg af kjole.
Go’ Aften Live-værten var mødt op med sin kæreste Rasmus Tantholdt, og imens Tantholdt var iført et jakkesæt og et par sneakers, havde Crone valgt en helt særlig kjole.

For den dueblå kjole med slæb havde kronprinsesse Mary også næsten lige vist sig frem i, da hun var til erhvervsfremstødet i Indien.
Det skriver BILLED-BLADET.
Der er dog lige to forskelle mellem Mary og Natasja Crones kjoler.
Den ene forskel er farverne på de to kjoler, hvor kronprinsessens kjole er designet i en sart rosa farve. Udover farven, er skørtet på Crones kjole også en smule anderledes.

Kronprinsesse Mary bar kjolen i forbindelse med en festmiddag, hvor de fejrede de diplomatiske relationer mellem Danmark og Indien.
Det er faktisk heller ikke første gang, at Mary viser sig frem i lige netop denne kjole.
Begge kjoler er af den danske designer Søren Le Schmidt.