Mode

Styrk din gode stil

af KIRSTEN HOLST OG BIRGIT AXELSEN 19. juli 2011
FOTO: SUS BOJESEN ROSENQVIST
Ditte har en fin tøjstil, og hendes eneste problem er, at hun ikke er særlig høj, så alt er for langt og skal lægges op. FEMINA anbefaler hende at finde en god systue, som ikke bare lægger bukser og ærmer op, men også bevarer snittet.

NAVN: Ditte.

ALDER: 24 år.

BOPÆL: Tingvej i Århus.

JOB & UDDANNELSE: Er lige blevet færdig som jurist.

INTERESSER: Løbetræner og går til ­ fitness.

MIN STIL: Går meget i det samme og er ikke så modig.

HØJDE: 158 cm.

VÆGT: 56 kg.

TØJSTØRRELSE: Str. 36.

DU SKAL FREMHÆVE: Dine meget flotte ben og din petit-størrelse.

DITTES PROBLEM: Alt er for langt - mest bukselængder.

FEMINA FORESLÅR: Det er vigtigt, at du ­finder et sted (systue/skrædder), hvor de kan lægge op og ind "rigtigt" og ikke bare vender kanten. Snittet SKAL bevares, ellers ender alle dine bukser som "kassebukser".